TORBEN EIK

Måske har du ikke lagt mærke til det, men internettet er langsomt blevet mere og mere visuelt, når i den måde budskaber spredes. At dette indlæg indeholder to info-grafikske fremstillinger med netop det budskab er næsten argument nok i sig selv.

Du husker sikkert de tidlige www-dage med opkaldsmodemmer og langsom load-tid i Netscape. Dengang bestod internettet af kedelige, teksttunge, tabel-baserede websider. Sådan er det ikke længere. Det skal være rart for øjet at være på en hjemmeside, ellers er vi over alle bjerge igen.

Denne udvikling er selvfølgelig betinget at det teknologisk fremskridt – internettet er blevet hurtigere og computerskærmene er blevet bedre, men det skyldes også øget konkurrence om brugernes opmærksom og indsigt i den psykologi, der motiverer os til at besøge og ikke mindst blive hængende på et website.

Man behøver ikke være webdesigner for at lære af dette. Der er et helt simpelt budskab i det, som kan bruges i alt hvad du gør på internettet. Det kan udtrykkes sålder: “Illustration er en vigtig del af information”. Undervurder ikke din visuelle identitet og ødelæg ikke dit forhold til modtageren med grimt design eller sjusket billedmateriale.

Ved hjælp af Waybackmachine har jeg fundet en version af Berlingse Tidendes hjemmeside fra 1998, som du selv kan sammenligne med den fra i dag.

Berlingske.dk 1998

b.dk 2012

Hvordan internettet har forandret sig fra 1996 til 2011

Se mere infografik i vores board på Pinterest.

Related Posts:

• Infographic: Hvilke sociale relationer synes musikere er mest værdifulde?
• Infographic: Forudsigelser om internetforbrug i 2012
• Infographic: Den sociale handels psykologi
• Optimer din Myspace-profil del. 2. – Brug en ekstern layout-generator til at ændre udseendet på din profil.

Roskilde Festival har længe haft en føreposition, når det kommer til det digitale. Det skyldes ikke alene deres størrelse og gode brand, men også festivalens lyst til at eksperimentere og prøve grænser. Derfor er det en spændende begivenhed, når festivalen offentliggør en ny smart-phone app.

Hvis dette var en anmeldelse ville den være positiv. App’en er ikke færdig – der mangler funktioner som “Info”, “map” og “Camp events”, men jeg ville allerede nu være villig til at give den topkarakter. Grund: Den er uhyre velfungerende, hurtig, elegant i designet og overskuelig. Derudover lover udviklerne bag applikationen at den vil kunne bruges med festivalens berygtede netværks-dækning (Eller mangel på samme).

App’en kan, som du sikkert har regnet ud, allerede nu hentes og prøves nu. Ud over de nuværende funktioner er følgende features på tegnebrættet:

• Schedule: Oversigt over scener og hvem der spiller
• Map: Kort over hele festivalen med mulighed for at se hvor man er, markere hvor man bor, hjælp til at finde hjem om natten samt til at finde de fede events – også ude på campingpladsen
• Camp events: Din egen mulighed for at annoncere egne events – og for andre at finde dem
• More Than Music: Oversigt over alle de andre tiltag som festival-frivillige sætter op – og som ikke lige er musik
• My Roskilde: Her samles din favoritmusik, de camp-events du skal til og de More Than Music-aktiviteter, du gerne vil opleve
• Festival apps: En oversigt over – med mulighed for at hente –apps udviklet af festivalgængere, samt andre festival apps udviklet af festivalen selv og samarbejdspartnere.
• Info: Alt den praktiske viden du kan have brug for, når du står på pladsen – selvfølgelig kædet sammen med kort og andet.

Hvis ikke andet kan man jo begynde at glæde sig til festivalen…

Related Posts:

• Roskilde, Regn og festival anno 2011
• Hjælp os: Vi skal på Roskilde Festival, men hvad skal vi skrive om?
• Roskilde festival: Interview Med Musikchef Rikke Øxner
• Roskilde Festival på de sociale medier – Interview med manden bag
• Roskilde Festival: Hvad er svært for When Saints go Machine?

Bilproducenten Renault har for nylig slået sig sammen med musikeren David Guetta, for at promovere den lille nuttede Renault Twizy. Det har de gjort med et lille simpelt spil, der samtidig er en interaktiv musikvideo for Guettas “Alpabeat” (Titlen har so vidt vides ingen relation til bandet Alphabeat).

Gameplayet er ikke revolutionerende. Det kræver hverken motorik eller overblik. Ved at styre en lille Twizy fra side til side igennen en psykedelisk vædeløbsbane, bestemmer man hvilken side musikken skal komme fra. Kører man til højre kommer musikken fra højre højtaler og vise versa. Spillet kræver derfor at man bruger høretelefoner (gerne med lyden skruet højt op). Vælger man også at forbinde med sin Facebook-profil, hvilken hverken er en nødvendighed eller en udvidelse af oplevelse, ses dine Facebook-venners navne som buer over banen.

Det er ikke de interaktive elementer, der gør spillet til en god oplevelse, men derimod musikken og de det visuelle udtryk. De passer godt sammen og helheden fungerer godt som en digital musikvideo i sig selv. Fordelen ved det interaktive er det skaber et simpelt incitament til at blive hængende længe nok til at få en æstetisk oplevelse, hvilket kan være en udfordring i en tid hvor internetbrugeren er travlere og mere utålmodig end nogensinde før.

Selvom den lille bil er omdrejningspunktet og man er klar over at det er den, der skal reklameres for, føler man ikke man er modtager af et reklamebudskab. Personligt vil jeg hellere præsenteres for en bil på denne måde end at se endnu en irriterende TV-reklamer med smukke optagelser af smukke mennesker med endnu smukkere børn i nyvaskede biler, der med optimalt vejgreb kører i perfekte buer i hårnålesving på isolerede landeveje i naturskønne omgivelser.

Prøv selv spillet på twizy.renault.com eller scroll ned og se videoen.

Related Posts:

• Bear 71 – Kan en dokumentarfilm være interaktiv?
• Red Hot Chili Peppers. Interaktiv musikvideo?
• Star Wars – Den fanskabte version

Pinterest er på alles taster for tiden. Hvorfor er svært at sige, men tallene taler et tydeligt sprog. Tilstrømningen har været massiv. Selv i lille Danmark er der allerede hundrede, hvis ikke tusinder af brugere tilmeldt tjenesten.

Pinterest er en sammentrækning af de engelske ord “pin” (tegnestift) og “interest” (interesse). Kort fortalt gør tjenesten det muligt at slå ting, man finder på internettet, op på virtuelle opslagstavler inden for kategorier man selv definerer. På den måde kan man gemme godt content til senere og samtidigt vise verden hvor god smag man har. Sidstnævnte er så vidt jeg kan se, den måde de fleste bruger det på. Som du sikkert har gættet er der også mest tale om billeder, selvom det også er muligt at pinne YouTube-film.

Jeg har fundet to infografiske udlægninger af nogle af de imponerende tal, Pinterest kan fremvise. Vælger du at kaste dig ud i livet som digital pinner, kan du passende starte med at følge YourWaves, Martin eller undertegnede. Hvis du har brug for det, sender vi også gerne en invite, så længe lager haves.

Via OnlineSchools.com

Via Mashable

Related Posts:

• Content is king – Hvad er godt indhold på internettet?
• Et godt tip til alle, der arbejder med musik

Yoann Lemoine er en fransk grafiker og musikvideoinstruktør. Han har lavet musikvideoer for kunstnere som Moby, Katy Perry, Taylor Swift, Lana Del Ray og Drake. Ved siden af musikvideokarrieren er Lemoine og musiker under navnet Woodkin. I 2011 udgav han sin første EP – Iron EP. Her finder man singlen “Iron”, som jeg blev helt blæst væk af da den udkom og naturligvis blev akkompagneret af en formfuldendt og cool musikvideo.

Nu er Woodkid tilbage med mere musik og endnu en video og min begejstring er blusset op på ny. Jeg synes Lemoine burde lægge klaptræet på hylden og koncentrere sig om sin musikalske karriere. Nej vent! Jeg ville også gerne se hvad der skete, hvis han instruerede en hel spillefilm. Måske skal han bare holde op med at arbejde for andre og lade sit eget udtryg komme til orde. Indtil da må vi nøjes med en EP, en single og to musikvideoer.

Jeg har indsat begge videoer i indlægget jer. Jeg fik nemlige aldrig postet videoen til “Iron”, da jeg i sin tid faldt over den.

www.yoannlemoine.com/woodkid

Mother Lewinsky er et sammenskudsgilde af medlemmer fra tre andre bands. Hun består af Søren Stensby, der også spiller i Tako Lako, Marc Facchini-Madsen fra Mescalin, Baby og Michael Vitus fra Surf in Stereo.  Tre meget forskellige bands. Når de tre herrer mødes og skriver musik, sker der tilsyneladende noget spændende. Selvom der ikke er meget at lytte til endnu, tror jeg vi kan forvente os noget stort bandet.

Videoen til “Some Kind of Fight” er det første bandet slipper ud, ud over et par små lydklip og videooptagelser fra studiet. Det er modigt at starte med en sang som denne, for man bliver hurtigt sat i bås. Jeg tror dog ikke bandets potentiale begrænser sig til dette ene nummer. Jeg kender personligt to af drengene og fornemmer at projektet er drevet af legesyge og lyst til eksperimenter, men også høje ambitioner, teknisk kunnen og masser af musikalsk talent.

facebook.com/motherlewinsky

Nu er de her! Vuggevise-versionerne af alle de store rock og pop-klassikere. Perfekt til den musikglade far eller mor, der er allergisk overfor smølfehits, børne-melodigrandprix og Jonas brothers. Med Rockabye Baby! slår du hele to fluer med et smæk. Du kan påvirke dine børns musiksmag i en positiv retning mens de sover og du kan holde ud at være i lokalet når dit barn hører musik.

Hvis du tror at min ironiske tone betyder at det er noget jeg finder på, tager du fejl. Pladeselskabet Rockabye Baby! eksisterer og har udgivet en serie på 46 albums, med søvndyssende fortolkninger af kendte pop og rock-numre. Fra Madonna og Björk til Metallica og Kanye West. Der er noget for enhver smag (og meget for min).

Albummene, hvoraf de fleste kan høres på Spotify, løser to væsentligt problemer i min hverdag: 1.) De gør markant sjovere at høre musik sammen med min søn og 2.) De giver mig mulighed for at præge min søns musiksmag med nogle af de melodier jeg holder allermest af, inden han ukritisk og sårbar overfor gruppepres og aggressive markedsføringsteknikker, slippes løs i mainstreamkulturen som egenrådig forbruger.

Og nej, der er ikke tale om et billigt samlebåndsprodukt. Folkene bag fremstår som mere end snedige købmænd, der har øjnet en chance for at tjene penge på dumme musiknørder som mig. I de fleste sange skinner respekten til musikken igennem og nogle af fortolkningerne er ligefrem spændende. Den ægte vare er selvfølgelig bedste, men det er sgu svært at få ungen til at sove når man hører AC/DC – som jo skal høres højt.

Testen

Tidligere i dag fik jeg lejlighed til at teste musikken, da min søn skulle have sin formiddagslur. Jeg varmede op med et par sange fra Lullaby Renditions Of Metallica og spillede derefter hele Lullaby Renditions Of Radiohead. Det var effektivt! Ikke alene faldt min søn hurtigt i søvn, men jeg måtte også give efter og tage en halv time på øjet. Vi vågnede begge af os selv, da musikken sluttede små 40min senere. Friske og velstimulerede. Selvom det kun er et par timer siden eksponeringen, synes jeg allerede, jeg kan mærke en forbedring i min søns musiksmag.

Se mere på rockabyebabymusic.com

Jeg har lavet en playliste på Spotify med 83 udvalgte vuggeviser, som jeg har tænkt mig at spille for min søn, når han skal sove.

Jeg vil ikke belæmre læseren med for mange unødvendige analyser, perspektiveringer eller vurderinger af Alabama Shakes. Det kræver ikke et trænet øre at placere bandet genremæssigt – eller geografisk for den sags skyld (Altså ud over at de afslører deres oprindelse i deres bandavn). De fire medlemmer hedder: Brittany Howard, Heath Fogg, Zac Cockrell og Steve Johnson. Det er klichefuld på den fede måde.

Nu kommer det måske til at lyde, som om jeg gør grin med bandet og det skal jeg heller ikke sige mig helt fri fra, men jeg er også begejstret. Meget begejstret. Musikken er uhyre nem at gå til, men også veludført, energisk og fyldig. Nerven, hvis jeg må beskrive det med så abstrakt en term, skinner igennem fra første akkord og det er efterhånden sjældent, at jeg personligt har den følelse med et band.

alabamashakes.com

Det er ikke første gang jeg skriver om Sébastien Tellier. Jeg er betaget af hans megalomaniske univers, hans ublu brug af sex i sin musik og så morer jeg mig over hans fortid som vinder af det franske melodigrandprix i 2008 med noget så kontroversielt som en engelsksproget sang.

I videoen til “Cochon Ville” (Griseby) går det hele endnu en gang op i en højere enhed. Tellier troner i midten af lokalet som spirituel leder fra en science fiction film. Han er iført en blå silkekåbe, langt skæg, spiller på en af de der V-fornmede  glamrock-guitar og er omgivet af seksuelt opstemte, nøgne mennesker på et dansegulv i disco-stil.

Jeg er næsten helt sikker på, at det er et ironiske setup og jeg er endda villig til at påstå at de seksuelle og religiøse referencer i hans musik og videoer er en samfundskommentar, men det fede ved Sébastien Tellier er at jeg ind imellem bliver i tvivl.

sebastientellier.bandcamp.com

“The Rifle’s Spiral” er åbningsnummeret på The Shins nyeste album Port of Morrow der udkom tidligere i år. Et album jeg der har fået en del afspilninger herhjemme. Det er både et godt nyt album og et trygt musikask univers at vende tilbage til. Jeg er vel sådan en slags fan.

Videoen er ikke revolutionerende. Det behøver de ikke være hver gang. Den er flot og passer godt til The Shins stil, til sangen og ikke mindst til bloggen her.

Hør hele Port of Morrow på Spotify

Jeg har tidligere anbefalet Father John Misty her på bloggen. Jeg har også ofte skrevet om, nævnt eller refereret til Fleet Foxes. Og ja, der er en grund til at jeg nævner de to sammen.

Drivkraften i Father John Misty er en skægget fyr ved navn Josh Tillman. Han er tidligere trommeslager i Fleet Foxes. Josh har allerede udgivet egne albums under navnet J. Tillman, men overgår klart sig selv i Father John Misty. Fortiden i Fleet Foxes spøger i FTM’s musik, men den er også helt sin egen. Der er masser af akustisk guitar og folk-inspirerede kor-arrangementer – helt som man kunne forvente – men Tillman bryder flere gange med den skabelon til fordel for en mere rocket, blueset og til tider ligefrem country-inspireret lyd. Det fungerer godt!

Herunder kan du streame hele det kommende album “Fear Fun”.

fatherjohnmisty.com

Musik-streamingtjenesten Spotify, som jeg ofte linker til, når jeg skriver om musik, har netop lanceret noget smart. På deres hjemmesiden stiller de nu et simpelt lille redskab til rådighed, der gør det muligt at labve indlejringskoder til sange, albums og playlister, som f.eks. kan indsættes i et blogindlæg som dette. Hvis du ikke forstår havd det betyder, skal du scrolle ned og se de fire eksempler jeg har indsat (God musik også selvfølgelig). Der kræver at du har Spotify installeret på den enhed du læser indlægget fra og er logget ind, men så kan du også høre sangene direkte her fra bloggen.

Jeg har indsat sangene “Brains” med Lower Dens, “Up On high” med Daniel Rossen, albummet “Le voyage dans la lune” med Air og playlisten “Torbens  totusindeogelleve top-tracks”.

For at gøre det samme på din egen blog skal du blot følge  disse tre nemme trin.

Tak Spotify!

Dette er et blogindlæg. Intet mere, intet mindre. Et plat blogindlæg, men et blogindlæg ikke desto mindre. For nogle vil det måske være blandt de bedste blogindlæg de har læst, men for de fleste vil det være irriterende at læse det.

Blogindlægget her fører ingen vejene. Det kan jeg garantere. Videre læsning er på egen ansvar. I det lange løb vil det givetvis være spild af tid. Der er nemlig intet at hente i dette blogindlæg. Fortvivl ikke. Det er ikke et krav til et blogindlæg at det skal føre nogen vejene.

Her fortsætter blogindlægget. Indlægget har stadig hverken en funktion eller et formål. Det skal dog ikke forhindre mig i at skrive videre. Jeg ved endnu ikke hvor langt det bliver. Måske bliver det langt eller måske bliver jeg træt af dette fjolleri og afslutter det midt i en sæt

http://dårligtlink.dk

the-hippie-union:

http://cannabis-apparatus.tumblr.com/

thawn:

freshsuns:

omfg why have i never seen this before

dont call me crazy but i can almost hear it

the-absolute-best-gifs:

Follow this blog, you will love it on your dashboard

unicornsandponiesarecoot:

scott hehehe

I anledning af årets Spot Festival fandt musikparlamentets innovationskonkurrence i fredags sin vinder. I kampen om 10.000 kr sponsoreret af Musikzonen, pitchede de tre finalister deres ideer og fik tjekket dagsformen af – og dommerne belønnede da også det meste fitte af de tre forslag.

Et musikkort over København, kulturinstitutioner og musikere der leger sammen og fitnesscentre med kuraterede musikprofiler var de tre forslag som var endt i fredagens finale i Musikparlamentets innovationskonkurrence. I samarbejde med Musikzonen var der blevet stillet 10.000 kr. på høj kant til den bedste ide. De tre finalister fik hver 10 minutter til at fremlægge deres ideer foran godt 50 spørgelystne tilskuere. Men det var i sidste ende dommerne Lisa Klindt (Musikzonen), Peter Mørk (Volcano Concepts) og Nis Bøgvad (Edition Wilhelm Hansen) som skulle overbevises.
Dagens konferencier var musikparlamentets egen Morten Bøgenskjold, Advokat fra Lund Elmer Sandager advokatfirma som også havde sponsoreret juridisk rådgivning til vinderne. Veloplagt meddelte han ved konkurrencens start, at kun to af deltagerne desværre var nået frem, da tredje deltager Kat Jarby sad fast i kø på motorvejen, men konkurrencen fortsatte med håbet om, at Jarby ville nå frem i tide.

Første hold på scenen var den dynamiske duo Josefine Aggebo og Julie Vestergaard Nissen med deres projekt: ‘MusicFit’. Julie Vestergaard startede med at tage ordet og beskrive sin egen lidelseshistorie om hendes nylige første besøg i et fitnesscenter.

- Jeg er nok en af de personer som har en stereotypopfattelse af det at gå i fitnesscenter. Nemlig at det er et sted for pumpede typer og fitte  piger med Britney Spears mikrofoner der instruerer i sprællemænd til tung techno. Og jeg fik faktisk bekræftet lidt af mine fordomme.

Hun beskrev et scenarie, hvor musikken i fitnesscentret er ensformig og præget af tung trænings musik – beskrevet som ”Ufta, Ufta Ufta”.

- Det er ikke for at pege fingre af eurodance eller lign. Det er bare for at illustrere den musik der dominerer den danske fitnessbranche i dag, forklarede Vestergaard.

De to piger opridsede et potentiale for fitnesscentrene til at profilere sig via musikere og playlister. Derved vil de kunne trække et anderledes segment i træningscentret.

- Det man ofte køber i fitnesscentrene er ikke oplevelsen, men slutresultatet – og der er der en mulighed for at forbedre oplevelsen med musik, forklarede Josefine Aggeboe.

For musikerne påpegede gruppen at der i danske fitnesscentre er 700.000 potentielle nye lyttere. Med hjælp fra udsagn fra et ekspertvidne i form af holdansvarlig Morten Andersen fra Fitnessworld, skitserede gruppen en forretningsmodel, hvor musikere kan bruge et minimun af tid og penge på at nå flere potentielle lyttere – og fitnesscentre ville tiltrække nye brugere. Oplægget mødte god respons fra publikum.

Næste mand på scenen var den speedsnakkende Jesper Mikkelsen. Efter en noget tøvende start fik Mikkelsen gennemgået sit projekt som tog udgangspunkt i egne erfaringer fra rejser til Hamborg og lign. ‘Copenhagen Music Map’ hed ideen og via kort over København på enten en form for app eller lign, ville Jesper Mikkelsen skabe en guide til turisten som vil finde bands i København ud fra turistens egne preferencer.

- De seneste år er  der kommet så mange gode bands i København og mange forskellige spillesteder. Mit projekt fokuserer på at synliggøre dette for f.eks irske Ryan, så han får lyst til at tage til København, udtalte Mikkelsen

Jesper Mikkelsen tænkte app’en som en oplagt mulighed for Visit Copenhagen eller lign. til at promovere København.Enkelte publikummer udtrykte dog skepsis for om app’en ville vinde indpas hos alle de københavnske spillesteder.

- Jeg er ikke kunden til det her, da jeg som københavner kender til alle de gode steder at gå hen, forklarede Jesper Mikkelsen, Kunden er  irske Ryan som kommer til København som turist, men ikke kender nogen i byen. Hvis han vil finde et band der lyder som Primal Scream, kan Music Map hjælpe ham.

Nis Bøgvad fra dommerpanelet fremhævede dog, at han mente at det var en styrke at komme til København og høre noget musik som ikke mindede om noget, man havde hørt før.

I 11. time dukkede en forpustet Kat Jarby heldigvis op og kunne fremlægge det sidste forslag. Under banneret Kulturleg udpenslede Jarby ønsket om et tættere samarbejde imellem musikere, kulturinstitutioner og sponsorer. Med udgangspunkt i en tænkt case med den frie udstillingsbygning i København, musikeren Penny Police og en række sponsorer ville Jarby tænke i unikke events som skulle gavne begge parter.

- Kulturinstitutioner har problemer med at tiltrække publikum. Musikerne ville med deres brand tiltrække nye kunder til unikke events. Musikeren skulle så skrive ny musik til hver event for at gøre det ekstra unikt, forklarede Jarby.

Jarby arbejdede med en målgruppe bestående af de 18 – 35 årige, da der efter hendes mening var mange tilbud til f.eks. børn fra kulturinstitutionernes side, men der manglede noget til dem uden børn. Det var hendes klare opfattelse, at musikeren og kulturinstitutioner kunne tilføje hinanden merværdi. Jarbys økonomiske fundament baserede sig på kulturinstitutioner, sponsorater samt crowdfunding. Grundtanken var at musikere og kulturinstitutioner skulle deltage mere i hinandens arbejde i stedet for blot at være supplementer til hinanden.

- Min vision er at skabe overraskende helhedsoplevelser for publikum og få publikum til at knytte et tættere bånd til både virksomhed og musikeren, så de vender tilbage forklarede Jarby.

Efter en kort voteringspause valgte dommerne at give hovedpræmien til Josefine Aggebo og Julie Vestergaard Nissen for deres forslag ‘Music Fit’. I dommernes bedømmelse hed det blandt andet, at forslaget i høj grad virkede realisérbart i og med, at man med ganske få midler fra musikernes side kunne indgå i et partnerskab. Dommerne kunne se et klart udviklingspotentiale i projektet både for musikerens rolle men også til andre brancher end blot fitnessbranchen. Derudover  kommenterede de, at pigernes samarbejde med Morten Andersen var et udtryk for vel etableret research.

- Når fitnessbranchen siger, at de kan se potentialet,  så er det bare op til musikbranchen at tage imod det, sagde Lisa Klindt.

Fra Musikparlamentet side skal der lyde et stort tillykke til vinderne og en tak til alle deltagere! Vi glæder os til at følge alle finalister fremover!

Relaterede indlæg:

• Musikparlamentet præsenterer Innovationskonkurrencen 2012
• Innovationskonkurrence 2012: Tre finalister er fundet!
• Innovationskonkurrencens vinderkoncept: Alle kan blive bookere
• Innovationskonkurrencen: Bacon på kassettebånd
• Innovationskonkurrence – Koncept til eksport af dansk musik

Photo: Paw Ager

Vækstlaget er vigtigt! Det er her, fremtidens talenter finder næring. Men hvordan står det til i undergrunden i 2012? Musikparlamentet og SOUND-TJEK stikker en finger i jorden.

Det er vigtigt at have et sundt, musikalsk vækstlag. Det er her, fremtidens talenter vokser frem – dem der en dag skal tjene pengene til musikbranchen og skabe værdi for alle musikglade danskere. Vilkårene for vækstlaget ændrer sig hele tiden – især betinget af kulturpolitiske forandringer og beslutninger. Vi fået en ny kulturminister og det giver anledning til at tage et kig på vækstlagets betingelser i 2012. Hvilket bedre sted at gøre det end i musikbyen Roskilde og på Gimle SOUND-TJEK Festival?

På Gimle SOUND-TJEK Festival er musikere, koncertgængere og lokale musikaktører samlet og den lejlighed vil vi gerne benyttet til at danne os et overblik over situationen. Hvordan er vilkårene lige nu og hvad kan vi gøre for at forbedre dem?

Sagt med havebrugs-termer: Vi har samlet et panel med grønne fingre til at se på dem, der er grønne i faget. To lokale musikaktører der til dagligt arbejder med vækstlagsmusikere og to musikere, der selv har kæmpet for en plads i solen. De vil hjælpe os med at luge ud i fordomme og misforståelser på området, men forhåbentlig også plante et håb i alle vi, der gerne vil være med til at styrke den nye musik, der hvor den spirer.

Panel:

Jacob Olesen – Roskilde Rising/Råstof
Marianne Fruergaard – Bandakademiet
Silas Bjerregaard – Turboweekend
Mirza Radonjica – Siamese Fighting Fish/Newborn Music

Moderator:

Mark Stokholm

Tid:

Kl. 19:00

Sted: 

Gimle - Helligkorsvej 2 – 4000 Roskilde

Tilmeld dig på Facebook

Relaterede indlæg:

• Festivaldød – ”I tager helt fejl”

Musikparlamentets innovationskonkurrence 2012 vil blive uddelt under denne weekends Spot Festival. En kyndig dommerkomité har udvalgt 3 finalister som skal dyste om hovedpræmien på 10.000 kr sponsoreret af Musikzonen. Læs mere om finalisterne her:

Indie rock og fitness, Kunst og musik i et unik event og et musikalsk landkort over København er de tre meget forskellige bud, som tegner årets felt i Musikparlamentets innovationskonkurrence.  Når konkurrencen på fredag finder sin vinder er det 3. år i træk, at Musikparlamentet hylder innovation i musikbranchen. I år var udfordringen at finde nye samarbejder mellem musikere og virksomheder der udbyder oplevelser. Målet var at sætte fokus på nye mulige og innovative forretningsmodeller. De tre forslag er blevet udvalgt af en dommerkomité bestående af Lisa Klindt (direktør i Musikzonen som også har sponsoreret hovedpræmien), Musiker og sangskriver Michael Møller, Katja Moesgård (DBU), Peter Mørk (Volcano Concepts) og Piet Breinholm (Bestyrelsesmedlem i ROSA og Spot Festival). Ud fra en vurdering af realiserbarhed, markedsøkonomisk forståelse og en langsigtet orientering har komitéen sorteret i de mange forslag og fundet frem til disse:

1. ”KulturLeg” – Kat Jarby (katjarby@gmail.com)
Ifølge Kat Jarby kan kulturinstitutioner og musikere tilføje hinanden værdi og skabe et unik event, hvis blot de leger mere sammen.

2. “Copenhagen Music Map” – Jesper Mikkelsen (jesper.mik@gmail.com)
Jesper Mikkelsen vil tage koncertturisterne i København i hånden og vise dem vej til de bedste oplevelser.

3. “Music Fit” – Josefine Aggeboe og Julie Vestergaard Nissen (kontakt Julie Vestergaard mail@julievn.dk)
Josefine Aggeboe og Julie Vestergaard ser et potentiale i de musikalske misfits som lider under fitnesscenterets hang til hård dance musik.

Kom og hør de tre finalister uddybe deres koncepter under dette års SPOT Festival. Det hele finder sted på “Kedlen” – Godsbanen fredag d. 5 maj kl 13.30-14.30.

For yderligere info om konkurrencen, kontakt konkurrence@musikparlamentet.dk eller ring til advokat Morten Bøgenskjold 51 84 51 85

Relaterede indlæg:

• Innovationskonkurrencens vinderkoncept: Alle kan blive bookere
• Reportage: Musikparlamentets innovationskonkurrence 2012.
• Musikparlamentet præsenterer Innovationskonkurrencen 2012
• Præsentation af projektet: Den Udvidede Koncertoplevelse
• Musikparlamentet på SPOT (2010)

Livemusikken blev udfordret, da Musikparlamentet og Rytmisk Center i samarbejde med Lydkultur og Livelaboratoriet inviterede indenfor til debat torsdag d. 29. marts på Ideal Bar. Aftenens panel bestod af Esben Marcher (Forbrændingen), Signe Høirup Willie Jørgensen (Jomi Massage), live coach Kristian Koch og ekspert i oplevelse økonomi Anna Porse. Debatten gik blandt andet på behovet for fornyelse af koncertformatet, og hvad spillesteder såvel som artister selv kan gøre.

Efterfølgende tog vi en snak med nogle fra publikum, for at høre hvad de mente om aftenens debat.

 Lise Michaela Lodahl, 24 år, studerer performance design på RUC. Foto: Rasmus Bjørn Dahl.

Hvad synes du om aftenens debat?

Jeg synes, det var en rigtig spændende debat. Dog savnede jeg nogle mere konkrete eksempler på, hvordan man kan udfordre livescenen. Det gik lidt for meget op i Facebook og øvelokale fremfor, hvad man faktisk kan gøre.

Mener du, der er et behov for at udfordre koncertformatet?

Ja, der er et behov, da der er så mange muligheder for at høre god livemusik på både internettet og ude i byrummet. Hvis jeg skal have lyst til at give 300 kr. for en koncertoplevelse, forventer jeg at få noget særligt for det.

Har du forslag til en alternativ koncertoplevelse, du ønsker at se?

Man kan bruge rummet noget mere for at skabe noget interaktion. Derudover kan man gøre noget mere ved opvarmningen, så folk har lyst til at komme inden koncerten fremfor 10 minutter efter, den er startet. Hvis man får varmet publikum op på en ordentlig måde, kan der komme mere energi blandt publikum. Dette vil gå op i en højere enhed, når bandet spiller.

Michael, 35 år, iværksætter og selvstændig. Foto: Rasmus Bjørn Dahl.

Hvad synes du om aftenens debat?

Overordnet er jeg lidt skuffet i forhold til oplægget. Jeg havde forventet et andet fokus, som hvad spillestederne kan gøre fremfor, hvad musikerne kan gøre. Desuden savnede jeg mere konkrete input, som dem de var inde på, om kombinationen af erhvervsliv kontra kultur, og hvordan de kan sammenspille.

Mener du, der er et behov for at udfordre koncertformatet?

Det er der bestemt. Musikbranchens erfaringer peger på, at omsætningen ligger her. Da salget af fysiske enheder faldet, skal branchen tjene deres penge andetsteds. Der er koncertscenen en stor mulighed. Koncertstederne kan være et nyt sted, hvor man kan omsætte flere penge.

Hvilken alternativ koncertoplevelse kunne du tænke dig at se?

Jeg kan ikke sige det på forhånd, men jeg vil gerne blive glædeligt overrasket. Der er ufattelig mange tiltag man kan gøre, men der er for mange faktorer til, at jeg kan sige hvilken model der virker.

Nikoline Bergman, 24 år, studerer performance design på RUC. Foto: Rasmus Bjørn Dahl.

Hvad synes du om aftenens debat?

Jeg synes, det var rigtig spændende, og der blev sagt nogle rigtig gode ting om hvordan man kan udfordre livescenen. Dog blev det ikke uddybet nok. Emnerne blev kun lige berørt, og så røg de over i nogle andre. Jeg ville gerne have hørt mere om, hvad man kan gøre ved rammerne, processerne eller menneskerne.

Mener du, der er et behov for at udfordre koncertformatet?

Ja, helt klart. Der kan blive gjort så mange tiltag. Det traditionelle koncertformater er for kedeligt med en scene hvorpå musikerne er, og så står man som koncertgænger og kigger på dem. Hvis koncerten ikke har berørt én på en særlig måde, bliver de svære at skille fra hinanden.

Hvilken alternativ koncertoplevelse kunne du tænke dig at se?

Jeg synes det er spændende at gøre noget ved rummet. Jeg har været til koncerter i forbindelse med Frost Festivalen på Zoologisk Museum og Palmehuset. Det var rigtig spændende at forbinde rummet med den performance. Det kan man godt gøre mere ved. Man kan eventuelt få flere sanser i spil, da en koncertoplevelse er en stor auditiv sanseoplevelse. Det kan man blandt andet gøre med smagssansen eller lugtesansen, som Jomi Massage gjorde til Frost Festivalen ved at kombinere mad og musik.

Relaterede indlæg:

• Lydkultur: Brug for nye toner i koncertformatet
• Spot Festival i den varme stol
• Debat om rytmisk vs. klassisk musik og fordelingen af offentlige støttekroner
• Afrundende debat: Musikbranchens død og genopstandelse.
• Liveparlamentet præsenterer: No Hay Banda

Med oplæg fra Lydkultur og et kyndigt panel bestående af spillestedsansvarlige, musikere, livecoaches og en ekspert indenfor oplevelsesøkonomi, blev torsdag aften på Ideal Bar en åben refleksion over livekoncerten som oplevelse. Ifølge aftenens panel var det specielt musikerne som kunne løfte en koncert til at være unik.

Foran omkring 60 fremmødte proklamerede moderater Torben Eik med et glimt i øjet, at omstændighederne på Ideal bar torsdag aften var ideelle for en musikbranche i problemer. Aftenens panel bestod nemlig af intet mindre end fire helte fra musikbranchens redning:  livescenen. I panelet sad live-coach Kristian Koch, komponist og performer Signe Høirup Willie Jørgensen (Jomi Massage), Anna Porse – ekspert i oplevelsesøkonomi og Esben Marcher – kreativ chef på spillestedet Forbrændingen. Udgangspunktet for aftenens debat var et oplæg fra Lydkulturs projektleder Rasmus Bjørn Dahl som viste videoer og eksempler på, hvordan Lydkultur arbejder med en udvidelse af koncertoplevelsen både før, under og efter koncerten. Og netop koncerten som oplevelse blev et centralt emne.

En på opleveren.

De fire paneldeltagere var alle relativt enige om, hvad der udgør en god oplevelse. Ifølge Kristian Koch er musikerne den største faktor. En troværdig performance giver den største oplevelse. Signe Høirup Willie Jørgensen var enig:

- Der skal være noget på spil – Og derfor skal musikere gøre sig klart, HVAD de vil!

Ifølge Willie Jørgensen er der 100-vis af bands derude som godt kan lide at spille musik – men det behøver ikke betyde, at de kan give en troværdig perfomance. Esben Marcher og Anna Porse var enige om, at en oplevelse er en unik størrelse og koncertgængerne i højere grad vil have en unik oplevelse frem for ”bare” en koncert. Porse hilste Lydkultur velkomment og fandt det spændende at sigte efter at udvide oplevelsen.

Før koncerten.

I et forsøg på at redegøre for, hvad der konkret gøres for at forbedre koncertoplevelsen i dag, definerede Esben Marcher det, han vurderede som spillestedets nuværende opgave:

- Spillestedernes rolle er at bygge op til koncerterne og skabe opmærksomhed.

Han refererede til Forbrændingens samarbejde med Lydkultur, hvor der bl.a. blev uddelt goodiebags på S-togs stationen allerede inden koncerten. Anna Porse hilste denne ‘før koncerten’ tanke velkommen:

-Det forventningsskabende element er musikbranchen dårlig til. Musikbranchen har meget at lære af andre brancher. F.eks. modebranchen hvor folk står på spring for at se nye kollektioner. Og så opfandt de jo også goodiebag’en.

Kristian Koch var for så vidt enig, men påpegede at musikernes perfomance skulle være i orden:

- Musikerne skal have styr på det grundlæggende – ellers er spillestedets arbejde spil af tid. Hvis musikerne ikke er gode nok har spillestedet nærmest sagt ”Kom til vores koncert. Vi håber I nyder denne lort!” til deres kunder.

Både Kristian Koch og Anna Porse mente, at specielt musikerne kunne gøre meget for forventningen, men dette mødte kritik fra publikum, hvor en deltager stillede spørgsmål ved, om musikerne mon er blevet dårligere til at performe fordi, at de bruger al tiden på facebook? Willie Jørgensen gav ham ret og talte for at give musikerne lov til at være musikere.

- Vi skal passe på med at gribe ind i den kreative tid – for det er en flydende størrelse.

Udvikling fra koncert til koncert.

Egentlige konkrete forslag var i fåtal, men blandt publikum sad spillestedsleder Lars Sloth fra Gimle i Roskilde. Han kunne fortælle om nogle af de meter-vare koncerter, han så komme på besøg:

- Musikere bør overveje at ændre deres liveperfomance fra sted til sted. Der skal være udvikling for ellers er det ikke LIVE-musik. Hvis det er det samme hver gang, kan man ligeså godt høre pladen.

Panelet nikkede genkendende og udtrykte generel enighed om, at musikere overser et potentiale for at tilpasse sig spillestedet og de publikummer som er mødt op. Specielt Anna Porse påpegede at musikere er bange for at tænke deres fans som brugere. Dette mødte dog skepsis fra publikum. Esben Marcher udtrykte det via et eksempel fra sit spillested:

- Nogen gange har vi 120 mennesker – andre gange har vi 20. Så nytter det ikke noget, at bandet spiller den helt store koncert. Det skal være mere i øjenhøjde.

Willie Jørgensen ville dog heller ikke lade spillestederne gå ramt forbi:

- Når jeg er ude at spille, ser jeg de her store kasser rundt om i landet, som måske er en eller anden kommunaldirektørs drøm, men de er nogen gange for store og kan føles rigtig tomme. De skulle måske også spørge sig selv om, hvad de vil? Måske er de bare for store?

De fire helte fik ikke reddet branchen med bunker af konkrete forslag, men det blev påpeget at specielt musikerne overser et potentiale for at møde deres publikum. Samtidig blev projekter som Lydkulturs forsøg på en udvidelse af livekoncerten hilst velkommen i oplevelsens navn.

Relaterede indlæg:

• Lydkultur: Brug for nye toner i koncertformatet
• Musikparlamentet sætter fokus på: Kunsten at ______ i kor
• Fra Public til Poplic Service?
• Musikparlamentet – en forening i udvikling!
• Toppen af pop/dance: SPOT er ren branchehygge

Torsdag den 29. marts inviterer Musikparlamentet & Rytmisk Center indenfor på Ideal bar – Vega til en debat om udvikling og udfordring af livescenen. En af nyere tids succeshistorier inden for alternative koncertformer, er den kun 2 år gamle Frost Festival. Vi har taget en snak med Mikael Pass, festivaldirektør på Frost, der fortæller om et musikalsk lys i vintermørket.

Frost Festival, som løb af stablen for første gang sidste år, er et nyt festivalformat, som har til formål at skabe unikke koncertoplevelser. Ud over at præsentere en række danske og internationale artister, skal festivalen også ses som en hyldest til det vinterkolde København. Den foregår nemlig ret utraditionelt i februar måned – en periode hvor der i Danmark ikke sker så meget andet på den rytmiske musikfront.

- Idet vi har en hel måned at boltre os i, er der tid og plads til fokus – både for publikum, bands, presse og for os som arrangører, forklarer Mikael Pass.

Ud over det alternative tidspunkt, adskiller festivalen sig også på locations. Dette kom bl.a. til udtryk, da Sleep Party People i februar gav koncert på Zoologisk Museum.

- Vi præsenterer noget af den bedste danske og internationale musik lige nu og arbejder målrettet på at placere disse artister i rammer, der passer optimalt til deres form og udtryk. På den måde indtager vi både etablerede og alternative venues rundt omkring i København.

Sulten efter noget nyt

At skifte de etablerede spillesteder ud med mere alternative, giver utvivlsomt nogle udfordringer i form af strøm, logistik mm. Det gik alligevel meget nemmere end de på Frost Festival havde frygtet. Alle var meget samarbejdsvillige og tændte på idéerne.

Mikael Pass beskriver Frost Festivals program som “kurateret” – idet bands, location og historiefortælling går op i en højere enhed.

- Folk er sultne efter at prøve noget nyt en gang i mellem. Det har skærpet oplevelserne, da location og musik gik op i en højere enhed og bidrog til hinanden… Det gav mening. Det var sjovt. Det inspirerede alle deltagende parter.

Det skal give mening at være anderledes

Mickael Pass understreger, at han stadig holder meget af den traditionelle koncertform, som ikke har ændret sig nævneværdigt gennem de sidste 50 år.

Frost Festival skal ses som en sund kontrast og være med til at skærpe spillestedernes arbejde. Han mener at publikum sætter endnu mere pris på de traditionelle koncerter, når formatet bliver udfordret.

- Men alle koncerter skal jo ikke være anderledes, skæve og bryde grænser – så ville det i sagens natur ikke være anderledes længere. Og samtidig er det vigtigt, at det ikke gøres bare for at være anderledes. Det skal give mening i forhold til bandet.

På falderebet spurgte vi Mikael, hvad hans ultimative alternative koncertoplevelse ville være:

- Uha – den er svær. Men en maratonkoncert med Tom Waits i et gammelt godstog på vej mellem Berlin og Transsylvanien ville da være meget fedt…

Musikparlamentet og Rytmisk Center præsenterer debat om livescenen torsdag den. 29. marts på Ideal Bar – Vega. Her går vi sammen med Livelaboratoriet og projektet Lydkultur for at give publikum en ’særlig’ oplevelse.

Relaterede indlæg:

• Debat om musik og Public Service: Dør musikken for åben skærm?
• Blogdød? Debat om markedsføring af musik på blogs

Næste debat i denne sæson er på trapperne, og går løs d. 29. marts på Ideal Bar – VEGA. I samarbejde med koncertprojektet Lydkultur og Livelaboratoriet sætter Musikparlamentet & Rytmisk Center fokus på livekoncerten som format. Vi har taget en snak med Rasmus Bjørn Dahl, der udover at være rygraden i Lydkultur, er stifter og projektleder af Livelaboratoriet. 

Med hjælp fra Hovedstadens kulturpulje på 500.000 kr  er VEGA og Livelaboratoriet gået sammen om projektet Lydkultur. Her ønsker man at afprøve nye tilgange til live musik og udvikle koncertformatet. VEGA vil i samarbejde med Livelaboratoriet og fem udvalgte spillesteder; Templet i Lyngby, Global i København, Klaverfabrikken i Hillerød, Forbrændingen i Albertslund og Gimle i Roskilde skabe ny viden omkring livemusik.

- I Livelaboratoriet brænder vi for udvikling af koncertformatet, forholdene omkring koncerter og i livebranchen generelt. Med Lydkultur har vi en solid platform, hvor vi netop kan arbejde med det, fortæller Rasmus Bjørn Dahl.

Ifølge Rasmus er Livelaboratoriets formål udgangspunktet for Lydkultur. Koncertformatet skal udfordres, så der kan findes nye veje for musikoplevelser og forretningsmodeller i forbindelse med livemusik. I Livelaboratoriet er de overbeviste om, at der findes et uudnyttet potentiale i livemusikken. Alt for mange funktioner, arbejdsgange og produktioner kører på det sikre.

Ambitiøst projekt af flere faser

Ambitionen med projektet er at få lavet en masse tests og især målinger, som spillestederne ikke har ressourcer til at arbejde med til daglig. Når året er omme præsenteres en rapport, der skal kunne bruges fremadrettet af spillesteder og arrangører til at skabe bedre koncertoplevelser. Rapportens fokus er både publikum, artisterne og spillestederne selv. Forhåbentlig kan det inspirere andre i branchen til at lave egne udviklingsprojekter. Det kan opfordre kommuner og regioner til at sætte fokus på støttepuljer til udvikling af livemusikmiljøet. Ifølge Rasmus er arbejdet i fuld gang.

- Foreløbig har vi arbejdet med video i forbindelse med koncerter. Dette både som promo-redskab og som decideret koncertfilm. Derudover særarrangementer, heriblandt WhoMadeWho’s omvendte koncert i Store Vega, add-ons (tillægsprodukter) i forbindelse med koncerten, såsom goodiebags, publikums-forplejning, eksklusiv hilsen fra artisten osv. Der arbejdes løbende med artikler og interviews, som er relevante i forbindelse med koncertproduktion, udtaler Rasmus Bjørn Dahl.

Indtil videre har de involverede spillesteder i Lydkultur-netværket taget godt imod projektet. Fordelen ligger i at kunne tage del i et udviklingsprojekt, der har helt konkrete forsøg og målinger, spillestederne kan bruge i deres daglige arbejde.

Inspiration til fremtidens koncerter

Udover at præsentere projektet til Musikparlamentets debat d. 29. marts, afholder Lydkultur også et oplæg til Dansk Lives forårsseminar Live Goes Digi til april. Her præsenteres en række undersøgelsesresultater, og der lægges op til dialog omkring mulighederne for lignede udviklingsprojekter flere steder i landet og blandt andre spillesteder.

På trods af Lydkultur kun løber over 2012, er Rasmus forhåbningsfuld med hensyn til koncertformatets fremtid. Livelaboratoriet vil forsat arbejde på at udfordre det sikre og afprøve nye veje med liveoptrædelser.

- Forhåbentlig kan Lydkultur inspirere både politikere og musikbranchen til at sætte fokus på udvikling og derved etablere lignende projekter. Vi har brug for det, for musikken fortjener at blive præsenteret og formidlet i tidssvarende, tiltalende og ambitiøse rammer, siger Rasmus.

Man kan høre oplæg fra Lydkultur og musik i Livelaboratoriet med bandet From The Sun. Efterfølgende står Musikparlamentet for debatten. Det hele finder sted torsdag d. 29. marts på Ideal Bar – Vega.

Relaterede indlæg:

• Voxpop: Debat om livemusikkens muligheder – Reaktioner fra de fremmødte.
• Fra Public til Poplic Service?
• Livemusikkens eget laboratorium
• Kulturstøtte – sovepude eller katalysator for det danske musikliv?
• Paneldebat: Livekoncerten bør være en unik oplevelse!

.

Som daglig leder af Musikparlamentet er jeg stolt af at kunne præsentere vores nye bestyrelse. Den nye bestyrelse er et led i en vision om at gøre Musikparlamentets til en toneangivende og betydningsfuld aktør i musiklivet. Du kan læse mere om de enkelte bestyrelsesmedlemmer sidst i indlægget.

Indtil nu har Musikparlamentets bestyrelse bestået af medlemmer fra foreningen og har samtidig fungerede som styregruppe. Siden vores fødsel er vi vokset både i antal medlemmer, i mængden af arrangementer og i gennemslagskraft. Den udvikling ønsker vi skal fortsætte og vi har derfor gjort en række tiltag for at geare vores organisation til yderligere vækst. En ny ekstern bestyrelse var den mest centrale ændring.

Målet med vores arbejde i Musikparlamentet er at skabe udvikling i musikken, hvilket vi stadig synes der er brug for. Vores forhåbning er at den nye bestyrelse kan hjælpe os med at øge vores synlighed og gøre vores stemme mere markant, men også at hjælpe os med at se på vores organisation og struktur.

Vi er tror ligeledes på, at de fire sæt nye øjne i vores organisation vil give os et frisk syn på indsatsen og nye perspektiver, erfaringer og energi ind i Musikparlamentet. Vi har derfor bestræbt os på en alsidig bestyrelse med forskellige kompetencer, bagrund og tilgang til stoffet.

Christian Have:

Christian er et kendt navn indenfor både kommunikationsbranchen og kulturlivet. Han er grundlægger og ejer af kommunikationsbureauet Have PR og besidder bla. også bestyrelsesposter i Det Kongelige Teater, Copenhagen Jazzfestival og Huset i Magstræde.

Lasse Lindholm

Lasse er kommunikationschef i IFPI Danmark – musikselskabernes brancheorganisation. Tidligere har han arbejdet for SONY BMG og har en fortid som musikere i Hip Hop gruppen Hvid Sjokoloade.

Martin Ibsen

Martin er blandt de oprindelige initiativtagere til Musikparlamentet og har været en central del af foreningen siden 2008. Derudover er Martin partner og direktør i det digitale kommunikationsbureau Yourwaves.

Margareta Rusin

Margareta arbejder i Dansk Live – interesseorganisationen for festivaler og spilesteder i Danmark. Hun har tidligere været kommunikationsansvarlig i Huset i Magstræde og haft bestyrelsesposter i Alive Festival og [spillesteder dk].

Peter Klint

Peter kommer fra IT-branchen. Han er i dag Country manager hos VMWare i Danmark og han har mange års erfaring med salg og ledelse. Han bla. tidligere været ansat hos Cisco Systems. Peter har normalt ikke meget med musiklivet at gøre og kan derfor hjælpe os med et udefrakommende perspektiv og en forståelse for det øvrige erhvervsliv.

.

Relaterede indlæg:

• Ingen relaterede indlæg fundet

Torsdag den 23. februar, inviterede Musikparlamentet og Rytmisk center indenfor til en debat om rytmisk vs. klassisk musik og fordelingen af offentlige støttekroner. Aftenens panel bestod af  Torben Sangild, Kim Bohr, Carsten Dahl og Thorbjørn Hansen. Her blev der bl.a. debatteret kulturministerens nyeste handlingsplan, samt termerne rytmisk og klassisk musik og hvad de dækker over.

Umiddelbart efter debatten spurgte vi nogle af de fremmødte publikummer, hvad de synes om aftenens debat.

Mia Søndergaad, 27 år og musiklærer på N. Zahles musikskole. Foto: Theis Spillemose Bothmann

Hvad synes du om aftenens debat?
Den har været mere saglig og mere seriøs end mange andre musikdebatter, jeg har oplevet. Så det var en positiv oplevelse.

Har debatten ændret din holdning til opdeling mellem rytmisk og klassisk musik?
Jeg ved nok ikke helt selv, hvad min holdning til emnet er. Det balancerer et sted mellem, på den ene side at være realistisk. Vi skal forholde os til, at vi skal bruge nogle termer vi alle kan forstå, for at kunne kommunikere med politikerne. Hvilke termer vi skal bruge, er så en anden diskussion. På den anden side har vi det her drømmescenarie, hvor vi ikke længere behøver at tale om en differentiering mellem de to felter.

Kunne du forestille dig at komme til næste Musikparlamentsdebat?
Sagtens!

Ole Høilund, 67 år. Projektkoordinator og tidligere leder af Huset i Magstræde. Foto: Theis Spillemose Bothmann

Hvad synes du om aftenens debat?
Jeg synes at panelet var for ensporet. Der manglede repræsentanter fra den alternative musik. Dem der er imod og siger, at vi skal have den klassiske musik overført til de nye kunstarter.

Var der noget du synes debatten ikke kom omkring?
Selvfølgelig var der mange ting som ikke blev berørt. Det kan man jo ikke på så kort tid. Men de fire paneldeltagere havde nogle markante meninger, men set ud fra en klassisk vinkel. Jeg manglede repræsentanter fra de unge miljøer.

Kunne du forestille dig at komme til næste Musikparlamentsdebat?
Ja. Især hvis panelet var mere differentieret sammensat.

Luise Schärfe, 28 år og specialestuderende. Foto: Theis Spillemose Bothmann

Hvad synes du om aftenens debat?
Jeg synes at debatten var god. Den var afbalanceret  og der var en god moderator, som sørgede for at det hele forløb fint. Jeg synes måske godt at der kunne være gået lidt mere til stålet. Paneldeltagerne klappede hinanden meget på skuldrene. Jeg var ikke uenig i det der blev sagt, men jeg synes godt, at man kunne have prikket lidt mere til det som ligger under den begrebslige diskussion som er i gang.

Var der nogle emner, som efter din mening kunne have fået mere gang i debatten?
Jeg tror, at alle som sad herinde i aften er klar over, at der er en fordeling af nogle økonomiske midler som vægter i diskussionen. Til sidst i debatten blev der skabt en lidt mere opildnet stemning og der kunne jeg godt have tænkt mig, at der blev sat lidt mere gang i kedlerne. Men det var en god og saglig debat.

Har debatten ændret din holdning til opdeling mellem rytmisk og klassisk musik?
Nej – det synes jeg ikke. Netop fordi det var en begrebslig diskussion, vi havde. Men det var spændende, at de netop åbnede op for denne diskussion, da det ikke var en, jeg selv havde overvejet. Den er måske blevet glemt lidt i økonomi og det synes jeg, var en øjenåbner.

Kunne du forestille dig at komme til næste Musikparlamentsdebat?
Ja bestemt, bestemt.

Jesper Balling Jørgensen, 24 år og studerer engelsk med musik som tilvalg. Foto: Thomas Thorgaard Iversen

Hvad synes du om aftenens debat?
Det var en meget interessant debat, men de havde alle den samme holdning til, at der skal gøres noget ved støttefordelingen. De diskuterede så i hvilken grad, hvilket også var meget interessant. Det hele blev dog holdt lidt for meget på ét niveau. Man kunne godt have ønsket sin nogle modpoler.

Har debatten ændret din holdning til opdeling mellem rytmisk og klassisk musik?
Jeg var meget enig i de argumenter der kom fra panelet. Jeg synes at der skal være lidt mere balance i den økonomiske fordeling. Men jeg er blevet lidt mere usikker på, om jeg kan lide nicheopdelingen eller ej.

Var der noget du synes, debatten ikke kom omkring?
Jeg synes, at panelet kunne have været lidt bedre til at definere, hvorfor at politik står i vejen for at bryde med termerne (rytmisk og klassisk musik, red.). Det er noget, jeg selv kan informere mig mere om, men jeg ville gerne have hørt lidt mere om deres holdninger.

Kunne du forestille dig at komme til næste Musikparlamentsdebat?
Ja, helt klart.

Relaterede indlæg:

• Debat om rytmisk vs. klassisk musik og fordelingen af offentlige støttekroner