Martin Stjernegaard

Som afrunding på projektet er spørgsmålet så om det har været en succes eller en fiasko. Er projektet lykkedes? Der er mange parametre der er i spil for at give den endelige dom over projektet. Lad os tage de hårde fakta.



Løb 30 km – Dette lykkedes som bekendt ikke UG. Jeg blev tvunget i knæ og måtte gå de sidste par kilometer, så at dømme efter dette er projektet en fiasko.



Gennemsnitlig dansker med gennemsnitlig livsstil kommer i form til at løbe en længere distance. Jeg løb 26 km, og hvis mit knæ ikke havde sagt nej havde jeg også løbet de sidste kilometer. Jeg havde masser af energi og følte at mit mentale overskud kunne have ”båret” over de 30 km. Så at dømme efter dette – succes! Det er muligt for os alle at komme i relativt god form på relativt kort tid. Tre måneder er ikke særlig land tid – og se hvad vi kan opnå hvis vi sætter os nogle personlige mål.



Alt dette er meget fint, men denne mail, jeg fik fra en af mine venner, lader jeg være den endelige konklusion. Et af mine mål har været at jeg ville skrive levende, fortællende og ikke mindst empatisk i forhold til læseren. Hvis dette er lykkedes, kalder jeg hele projektet for en kæmpe succes. Døm for dig selv:



”… Desuden ville jeg gerne lige takke for den inspiration du har givet mig gennem 30x30 bloggen - Det er faktisk gået så vidt at jeg, for første gang i mange år, var ude og løbe mig en tur i går efter at have læst dit indlæg om cigaretter og kaffe :-) Planen er at jeg snører løbeskoene og tager endnu en tur i aften....tak....”



Tusind tak til alle der har støttet mig igennem projektet. Særlig tak til Peter og Steffen fra Løberen samt Jamie og Rune fra AimHigh. Og tak til Jer der har vist nysgerrighed omkring projektet, jer der har fulgt med og ikke mindst tak til de venner jeg har løbetrænet med… Specielt Anders, Kristoffer, Morten og Nicolai.

Jeg vidste allerede fra starten at jeg ville få det svært med motivationen. Og for at hjælpe mig med den, havde jeg fået fat i Rune og Jamie fra AimHigh. AimHigh er et firma der specialiserer sig i at tilrettelægge træningsforløb for både motionister og elitesportsfolk.


Jeg ved ikke med Jer, men jeg har flere gange læst diverse artikler på nettet der gerne hedder noget i retning af ”kom i form på 14 dage…” eller ”klar til maraton på 10 minutter…”. Fine artikler, men de virker bare ikke på mig og min intuition siger mig at jeg ikke er alene om denne skepsis. Alle disse former for ”Så-let-er-det-artikler” er en god forretning for aviserne/magasinerne da vi er mange der læser dem, men min holdning er at de er ganske ubrugelige. Hvorfor? Fordi de på ingen måde hjælper dig i skoene eller fortæller dig hvad du skal gøre for at komme i gang for alvor.



Og lige netop fordi denne type artikler ikke virker på mig, var det utrolig motiverende at have en træner som Jamie. Måden det har fungeret på er at Jamie, på baggrund af en løbetest, planlagde mit træningsforløb ca. 14 dage ad gangen. Vi holdt en tæt dialog omkring hvilke problemer jeg måtte have haft undervejs, hvilket virkelig har hjulpet meget i forhold til at føle sig tryg ved træningsmængden.

På en kold og våd septembermorgen begav jeg mig ud på hvad der skulle vise sig at blive en rigtig lang tur. Jeg Havde forsøgt at invitere så mange som muligt med på turen enten med løbesko eller på cykel. Men eftersom vejrguderne ikke virkede synderligt interesserede i at være med på legen, kan hverken bebrejde dem der besluttede at blive hjemme eller på nogen måde nedtone min enorme taknemmelighed for de få der, på hver deres måde, trodsede regnen og gav mig den støtte jeg havde brug for.



Min træningsmængde ugen op til turen var stort set ikke-eksisterende dels pga. Manglende motivation og dels pga. Travlhed i hverdagen. Ja ja, undskyldninger er der nok af, men faktum er at min manglende træning ugen op til de 30km gjorde mig ufattelig nervøs. Ville jeg kunne gennemføre løbet?



På baggrund af dette, var det vigtigste ved løbet at komme helskindet igennem og glemme alt om flotte tider. Det eneste jeg ikke ville ha’ skulle ske var, at jeg måtte give op fordi det var for hårdt. Jeg ville simpelthen give den hele armen!



Præcis kl. 11 gik starten fra Damhuskroen. Jeg havde valgt dette fantastiske sted som startlinie, da det jo lugter langt væk af sport og sundhed. Som sagt var det ret dårligt vejr, måske det dårligste vejr i hele september. Virkelig god timing i forhold til at lokke andre med. Men løbes skulle der og de første 12 km mod første pitstop ved Nørrebroparken gik fuldstændig som planlagt. Der var ingen problemer, humøret var højt og vejret var faktisk på dette tidspunkt ikke det store problem. Derfor var jeg også stor optimist frem mod næste stop ved kastellet, hvilket samtidig var mærket for halvmaratondistancen.

Efter 15 km begyndte jeg dog at få problemer med mit venstre knæ. Jeg har i et stykke tid haft problemer med at min venstre løbesko har ”gnavet” i hælen og på jeg har en teori om at jeg, for at slippe for denne irritation, har løbet en smule skævt det meste af turen. Dette har resulteret i at jeg har belastet mit ene knæ mere end det andet det meste af turen. Så smerterne begyndte at presse sig på, men jeg nægtede at lade dette gå mig på.



Kastellet var næste stop og samtidig der jeg passerede kilometermærket for halvmaraton. Da, jeg mødte ”servicebilen” var jeg simpelthen ikke til at skyde igennem. Jeg var så at sige i ”the zone”! Her mærkede jeg den enorme optur som alle erfarne løbere taler om. Mit knæ gjorde simpelthen så ondt på dette tidspunkt, men alt dette var lige meget, for kroppen pumpede positiv energi ud i alle retninger! På dette tidspunkt troede jeg virkelig på at jeg kunne gøre det… Jeg kunne gennemføre de 30 km! Men piben skulle snart få en anden lyd, desværre.



Ikke lang tid efter at jeg havde rundet de 21 km begyndte smerterne i mit knæ at tage over, både fysisk og mentalt. Jeg blev tvunget til at stoppe flere gange, gjorde alt hvad jeg kunne for at få smerten i mit venstre knæ til at forsvinde eller i det mindste mindske den til et tåleligt niveau.



Desværre, gik dette ikke som jeg havde håbet og efter 26 km måtte jeg sande at jeg ikke længere kunne bøje knæet. Nu er jeg ikke læge, men jeg kan vist alligevel diagnosticere min lidelse som et klassisk ”løberknæ”. Løberknæ er en overbelastningsskade, som viser sig som irritation og betændelse omkring de sener der sidder på ydersiden af knæet. På grund af dette måtte jeg opgive at løbe de sidste 4 km, og måtte i stedet tage mig til takke med en gåtur tværs over Vesterbro – en kold og mentalt ydmygende gåtur. Det eneste ord der kørte gennem hovedet på mig var fiasko!

Før jeg kunne komme i gang med projektet skulle jeg først have fat i noget udstyr. For at få den bedste rådgivning omkring løbeudstyr, lavede jeg et samarbejde med Løberen i Lyngby. Løberen er en af Danmarks største leverandører af løbeudstyr og deres rådgivning er helt i top.



Noget af det fantastiske ved løb som motionsform er, at du som udgangspunkt ikke behøver andet end et par løbesko. Det kræver dog nogle sko af en vis kvalitet og lige så vigtigt at de passer til din løbestil. Derfor kan det altså ikke hjælpe at du køber dine sko i føtex for at spare penge. Hvis du ikke er en trænet løber (læs: løbenørd), der kender sin løbestil ud og ind så SKAL du have noget rådgivning fra dem der ved bedst.



Den næste fantastiske ting ved løb er, at når du har dine sko og bliver glad for at løbe, ja så kan der for alvor gå forbrugsfest i løberiet. Og hvis man er bare en smule gadget-freak, som mig, vil man elske udvalget af løbeure med GPS og hvad de nu ellers kan tilbyde. Simpelthen fantastisk! Og så er vi slet ikke nået til løbetøjet endnu…

Ok, dette bliver så afslutningen på 30før30. Det er nu efter en hel del refleksion over processen at jeg skal til at gøre status.

Udgangspunktet var at jeg havde 118 dage til at gå fra 0 til 30km. Ikke en umulig opgave for dem som kender til det, men for mig virkede det egentlig som en stor mundfuld. Så derfor var det også med en del frygt i kroppen men også en hel del spænding da jeg gav mig i kast med min første løbetur sidst i maj.



Jeg har delt opsamlingen op i flere indlæg. Læs dem der interesserer dig og smid endelig en mail eller kommentar med Jeres holdninger, meninger, indtryk. 



Tak for denne gang og god læsning.

Ok, så er det ved at være tiden for den store løbefinale! Og for at det ikke skal være alt for kedeligt, vil jeg lave en lille fest hvor vi fejrer løb og hinanden. Løb er bedst når det er sjovt og socialt!

Derfor vil jeg bede dig om at sætte kryds i kalenderen lørdag d. 5. september.
Der mangler stadig en hel del detaljer, men jeg er sikker på at det bliver en fantastisk dag – og den bliver kun endnu mere fantastisk hvis du er med!



Skal man så løbe 30 km? Nej, du behøver ikke være med hele vejen. Planen er at du hopper på hvor du vil. Hvis du f.eks. bare vil løbe 5 km, så hopper du på når jeg mangler 5 km. Du kan også bare dukke op og give din støtte ved målstregen.



Må man godt cykle? Ja, du er meget velkommen til at cykle i stedet for at løbe. Du bestemmer selv. Det vigtigste for mig er at vi er så mange som muligt.



Hvad er motivet? Well… Mit motiv er at vise at en ”average Joe” som mig er i stand til, på relativt kort tid, at komme i form til at løbe 30 km. Og ellers at skabe opmærksomhed omkring min indsamling. Hvis du har et andet motiv, evt. medmenneskelighed, så tag t-shirt/banner/klistermærke med på turen og gør opmærksom på din mærkesag. Så længe det ikke proklamerer racisme eller andet egoistisk bullshit så er det fint med mig.



Hvad mangler?

Jeg arbejder stadig på at finde en passende målstreg. Dette falder snart på plads.

Jeg arbejder på at kunne servere gratis øl, i rimelige(ikke rigelige) mængder, ved målstregen så vi kan fejre at projektet er overstået.



Jeg mangler en ChristianiaCykel med musik eller lignende. Der skal være musik på hele ruten – en helt ny dimension af social running med musik. – NB. Dette kunne også være en musiker/et band transporteret på Long John-cykler.



Desuden mangler jeg en revisor der vil godkende regnskabet for min indsamling når det hele er slut. Dette er naturligvis et job uden vederlag.



SÅ kom med til løbefest! Og har du gode ideer, så skriv til mig på martin@starfarm.dk. Jeg er åben overfor alt! 


I løbet af sommeren er jeg stødt på et af de mest frustrerende fænomener motionsløbere støder på, nemlig sidestik. Jeg har tidligere skrevet om dette fænomen og kom på det tidspunkt frem til, at kombinationen af forkert ernæring og dårlig form muligvis er problemet.

Men her kommer så mit eget, ganske uvidenskabelige, forskningsresultat som måske kan hjælpe dig der døjer med sidestik. 



Min tidligere tese om dårlig form og dårlig planlægning af kostindtag holder jeg stadig fast i, men det nye er: Din løbestil! Min nye tese er at når du begynder at få sidestik er det fordi din kropsholdning er for dårlig. Jeg har over flere løbeture arbejdet hårdt på at få en bedre kropsholdning mens jeg løber – og det hjælper faktisk mod sidestik. Hver gang jeg oplever begyndende sidestik, fokuserer jeg på at rette ryggen og skuldrene tilbage, kigge lige ud i horisonten og løfte knæene en lille smule højere. Og dette har overraskende nok reduceret generne med sidestik. 

Hvorvidt det er fordi det rent faktisk hjælper eller om det blot fjerner fokus fra smerten er stadig uklart, men essensen er at smerten forsvinder efter få minutter og jeg kan glad løbe videre uden problemer. Dejligt ikk’!



Så til dig der løber rundt med sidestik:

1. Ret ryggen
2. Skuldrene tilbage

3. Kig lige ud i horisonten (ikke ned i jorden – det får blot din krop til at krølle sammen)

4. Løft knæene en lille smule højere (Det får dig i øvrigt til at løbe en smule hurtigere)



Og sidst men ikke mindst: Smerten ved sidestik er flygtig. Den går væk igen. 



Dette er naturligvis mine erfaringer, så det er jo ikke sikkert de hjælper dig. Men prøv dem af og kom med dine erfaringer – så bliver vi alle klogere.

World Outgames er skudt igang med et fantastisk arrangeret løb på Amager Strandpark. Jeg har ikke nogen officielle tal på hvor mange løbere der deltog, men mit forsigtige bud er omkring 2.500! Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: Det er vildt fedt og sjovt at deltage i arrangerede løb. Virkelig motiverende på alle fronter.

Jeg havde "team'et" op med Kristoffer, som ligesom jeg var klar på 10km. Desuden stødte vi ind i vores super-løber-ven, Morten, som tilfældigvis havde opdaget at der var løb ved Strandparken i dag. De to andre løb naturligvis fra mig, i tider på henholdsvis 41 og 46 minutter, men jeg syntes selv jeg klarede det hæderligt med en tid på 53.34.

Jeg vil gerne her sende store roser til arrangørerne for et forrygende løb. Tusind tak til World Outgames!

Indsamling
Det går en smule trægt med tilmeldinger til min indsamling, og for at gøre noget ved dette, vil jeg snart åbne op for at virksomheder også får mulighed for at deltage med donationer af større beløb, mod at de får deres logo repræsenteret på hjemmesiden. Mere om dette senere. Husk at hjælpe mig med at sprede budskabet! Det er finanskrise, og netop derfor er det endnu vigtigere at organisationer som denne får al den opbakning den har brug for.

Nu har tilmelding til donationen været i luften i 14 dage. Desværre timede jeg lanceringen samtidig med feriestart og Roskilde Festival, så det er ikke fordi tilmeldingerne ligefrem er strømmet ind. Men det skal vi lave om på nu!! Gå ind på 1km1kr.starfarm.dk og tilmeld dig donationen. Pengene går ubeskåret til organisationen Volunteers Initiative Nepal, som er en lokal organisation der arbejder med undervisning og empowerment af børn og kvinder, i et for tiden meget skrøbeligt demokrati. De lever af donationer, så Jeres bidrag gør en kæmpe forskel.

Hvorfor løber du ikke til Nepal?
Der er efterhånden mange der har spurgt mig, hvorfor jeg ikke kridter skoene og løber hele vejen til Nepal mens jeg samler penge ind. Og jo, det ville da også være mega sejt af mig hvis jeg gjorde det. (Og her kommer der så et men…) Men, det ville for det første blive meget dyrt for den enkelte bidragsyder, hvis I hver især skulle give 1kr per løbet kilometer (Der er vist ca. 6500 km til Kathmandu i Nepal). For det andet ville det ikke give mening i forhold til mit egentlige løbeprojekt. Jeg vil ikke portrættere en B.S. Christiansen der kan klare det hele (bare Bubber er i nærheden). Formålet med projektet er at forklare om de problemstillinger ”almindelige” mennesker møder når de begynder at træne sig op til en længere distance. Du skal, som læser, kunne relatere dig til projektet og gerne blive motiveret af projektet. Jeg tror det er de færreste mennesker der kan sætte sig ind i problemer der opstår under en 6000 km løbetur… Jeg har i hvert fald svært ved det. Men hvis du har lyst til at løbe til Kathmandu, og hvis du har en god sponsor – Jamen så ringer du bare! Så vil jeg gerne løbe med… og jeg lover at give en første øl på ”Tom & Jerry’s” når vi kommer frem.

Men for at vende tilbage til donationen, som den ser ud nu, så gå ind og tilmeld dig og spred budskabet. Selvom det ikke betyder så meget i dit budget, så betyder det rigtig rigtig meget for organisationen i Nepal. Vi kan som enkeltpersoner gøre en forskel, men kan vi stå sammen om at gøre en forskel er det endnu bedre.

Skriv kommentarer her på bloggen, eller send mig en mail på martin@starfarm.dk

Dagens løbetur har været længe undervejs. Sidste uges træning løb fuldstændig ud i sandet, da det var en travl uge med Jazz-festival på Zum Biergarten samt en lidt for hyggelig personalegruppe, der ofte udvikler sig til indtagelse af alkohol. Og dette er absolut ikke godt for mit projekt. Så mens jeg har arbejdet og hygget mig i de smukke københavnske sommernætter, har jeg rendt rundt med verdens største dårlige samvittighed. Og samtidig med en frygt for at jeg ikke vil nå mit mål.
Men så kom i dag! Anders og Kristoffer (mine tro løbevenner) havde kridtet skoene til en tur rundt i Frederiksberg Have. Efter en kort snak i den tidlige aftensol traf vi en hurtig beslutning om at tage ud og bade. Så vi begav os ud på, hvad jeg vil mene, den mest fantastiske løbetur jeg har haft indtil videre.

Vi løb gennem haven og ned til Islands Brygge, hoppede i vandet og løb tilbage til Frederiksberg. Løb og svømning på samme dag… Jamen kan det overhovedet blive bedre? Det blev til en tur på 9km, og den var slet ikke så hård som jeg havde frygtet qua den seneste uges manglende træning og indtag af øl. Fedt, fedt, fedt!!!
Nu er jeg igen tanket op med optimisme og så klar på at øge kilometertallene i benene.

Husk! Hvis du har lyst til at løbe med mig/os, ros/kritik eller bare smide et par ord så kontakt mig via facebook eller på min mail martin@starfarm.dk.

Du kan se vores tur her.

Ok, i dag var jeg ude og løbe en tur, som egentlig skulle have været en længere tur. Men hvis det ikke er gået op for Jer alle, så er det ret så varmt for tiden. Og dette stiller særlige krav til undertegnede. Det sætter lige en klods rundt om de, i forvejen, tunge ben. Jeg var naturligvis opmærksom på problemet inden jeg tog afsted, så for første gang medbragte jeg en flaske vand. Og skal jeg være helt ærlig... Det er skide irriterende at løbe med en flaske vand. Men jeg var dog, trods alt, glad for at jeg tog den med. Ikke fordi jeg skulle drikke det (jeg drak ikke en dråbe), men fordi det bare var ufattelig lækkert at hælde vand oven i hovedet efter at have løbet 10 min direkte i solen.

Hvem løber i varmen?
Jeg fatter simpelthen ikke at der er nogen der kan holde ud at løbe i den varme. Men når det så er sagt, så har jeg faktisk en ven som elsker at løbe når det er rigtig varmt. I mine øjne er han syg i hovedet, men han elsker det og så må vi bare konstatere at mennesket er unikt og at vi alle har forskellige behov og lyster.

Men hvad kan jeg gøre ved det?
Jeg tror aldrig jeg bliver glad for at bevæge mig når det er så varmt som det har været de seneste dage. Det gider min krop simpelthen ikke. Men hvad kan jeg så gøre? Muligheden er at lægge løbeturen på et andet tidspunkt på dagen, enten tidligt eller sent. Og eftersom det at komme tidligt op ikke lige er det jeg har gjort mig allermest de seneste par dage, må det blive til sene løbeture. Eller... Planlægge min løbetur så den ender ved noget vand. Så er der en stor iskold gulerod for enden af turen. Og gulerødder er gode at have.

Status
Jeg vil lige benytte dette blogindlæg til også at gøre status over nogle af de andre ting jeg har vendt i tidligere indlæg.

Hvordan går det med rygningen?
Well... Jeg ryger stadig. Og det er egentlig røvirriterende. Især når jeg løber. Jeg fatter simpelthen ikke at jeg stadig kan ryge cigaretter efter jeg snart utallige gange er hoppet i skoene og lidt på stien omkring Dammeren, mest fordi jeg stadig ryger. Det er simpelthen ufatteligt.

Sidestik
Jeg skrev igår et indlæg om sidestik og at jeg har haft problemer med det de to seneste løbeture. Igen i dag havde jeg en smule sidestik, men ikke så slemt som de andre dage og det er jo positivt. Jeg kan dog ikke gennemskue hvorfor det var mindre end de andre gange... Måske fordi jeg løb en smule langsommere denne gang i forhold til de tidligere...

Sidestik er et problem der rammer de fleste løbere. Det sjove, eller mindre sjove, er at der ikke rigtig er nogen der ved hvorfor vi får sidestik. Der er forskellige forklaringer på det, men samlet set er min teori simpelthen at sidestik opstår hos idrætsudøvere der er i dårlig form, ikke varmer ordentligt op og ikke har styr på deres ernæring. Alle disse symptomer passer udmærket på mig. Da jeg løb med Kristoffer, fik jeg sidestik ca. halvvejs på vores 7,5 km løbetur… og så er der altså langt hjem. Tirsdag, da jeg skulle lave intervaltræning, fik jeg sidestik allerede på andet interval… igen rigtig langt hjem. Da jeg løb med Kristoffer kunne jeg presse mig selv til at komme hel hjem, men under interval måtte jeg simpelthen give op. Et blev en sølle omgang 1-2-4-2-1(tallene beskriver minutter med høj intensitet med pauser af 1-2 minutter imellem). Den første omgang med sidestik tilskriver jeg dårlig form, men min intervaltræning blev helt klart ødelagt af, at jeg ikke spiste noget det meste af dagen. Og da jeg endelig spiste noget, var det ikke lige det sundeste i verden. En time senere rendte jeg lidende rundt om Damhussøen med en gang forfærdelig sidestik, oven i købet uden at have varmet ordentligt op.

Så hvad er lektien? Vær opmærksom hvad du spiser og ikke mindst hvornår du spiser. Jeg har fundet ud af at det er en rigtig dårlig idé at lade være med at spise hele dagen, for så at spise en masse mad mindre end 2 timer inden jeg løber. Ud over det, så vil jeg sørge for at få varmet ordentligt op næste gang. Og slutteligt, må jeg nok vænne mig til, med mellemrum, at bide smerten i mig indtil jeg kommer i bedre form.

Da jeg for noget tid siden sad og planlagde projektet 30før30 begyndte jeg også at tænke på aktører. De umiddelbare aktører i dette projekt er Løberen, AimHigh, dig som læser og selvfølgelig mig som løber. Men er der ikke mere vi kan gøre? Kan vi ikke få et ekstra element ind i projektet?

Og så slog det mig...

En ildsjæl i Kathmandu
Sidste sommer pakkede jeg rygsækken for at smutte til Nepal for at arbejde frivilligt for en lille lokal organisation i Kathmandu-dalen. Og det var her jeg mødte Bhupendra(Bhupi). Bhupi leder en organisation der hedder Volunteers Initiative Nepal(VIN). Det er en organisation der arbejder hårdt på at forbedre de uddannelsesmæssige forhold for børn og kvinder i et af verdens fattigste lande. Det fantastiske ved Bhupi er at dette er hans liv. Jeg har sjældent mødt nogen der kæmper SÅ hårdt for det de tror på. Bhupi er veluddannet, har en master i engelsk, og at han stadig er i landet er også ganske unikt. Jeg mødte en del veluddannede mennesker i Nepal og klassisk for langt de fleste var, at de alle drømte om at forlade landet for at sikre deres familier. Ikke fordi de ikke kan lide Nepal - De elsker Nepal, men simpelthen fordi fremtids- og jobmulighederne er tæt på meget ringe. Men ikke Bhupi! Han kunne ikke drømme om at forlade Nepal. I stedet tager han kampen op med fattigdommen og det lave uddannelsesniveau, og har engageret sig 110% i at skabe bedre forhold for børn og kvinder.

Det ekstra element
Så siden jeg forlod Nepal, har det kørt rundt i hovedet på mig: "Hvad kan jeg gøre for at hjælpe Bhupi med hans arbejde?". Jeg kan lave fundraising! Men hvordan? Jeg manglede en historie jeg kunne fortælle, samtidig med at jeg samler penge ind. Og her kommer 30før30 ind i billedet. Jeg vælger simpelthen at lave fundraising samtidig med at jeg løber.

Hvordan fungerer det?
Formlen er simpel. Jeg har, som i nok ved, det der fantastiske GPS-løbeur som holder styr på hvor langt jeg løber, så formlen hedder: 1km = 1kr. Nemmere kan det da ikke være! Jeg vil så gerne have at du er med til at hjælpe Bhupi med hans enorme arbejde med børn og kvinder. Hele organisationen hviler på frivilligt arbejde og donationer, så selv et lille bidrag gør stor gavn.

Jeg vil registrere km i mit løbeur indtil jeg fylder 30, den 18. september, og derefter vil jeg tage kontakt til alle der har tilmeldt sig indsamlingen. Jeg kan ikke på nogen måde forpligte jer til at betale, selvom i har tilmeldt jer. Det vil jeg lade Jeres moral bestemme.

Følg med her på siden! Jeg vil inden længe lancere en side, hvor I kan tilmelde jer og følge med i udviklingen.

Videoer omkring Volunteers Initiative Nepal.
Slutteligt har jeg lige linket til nogle videoer som VIN har fået lavet.

Part 1


Part 2

Ok, indrømmet. Der har været meget stille på det seneste, men dette betyder ikke at der ikke sker noget. I torsdags hed dagens program endnu en tur til Lyngby og mit første møde med Jamie fra AimHigh. Jamie er manden der skal ligge mit program som skulle få mig op på de 30km inden min næste fødselsdag. Men for at han kan hjælpe mig med et realistisk program, skulle vi lige finde ud af hvad min krop kunne i forvejen - og ikke mindst hvad den ikke kunne. Kort fortalt stod den på konditionstest.

På vægten
Indledningsvis skulle vi lige indsamle noget data, som Jamie skulle bruge til at foretage beregningerne med. Og her fik jeg den første store overraskelse. Jeg har vist længe haft på fornemmelsen at jeg har været på vej til at blive lidt "velfærds-fed", men heldigvis viste vægten mig, at det ikke stod så skidt til som jeg havde forventet. Faktisk 5kg mindre ned jeg frygtede. Første gode nyhed.


Fedtmåling
Næste skridt på vej mod min krops fysiske tilstand og formåen var måling af kroppen fedtprocent. Med et noget avanceret, og meget præcist, skydelære fik jeg målt mine millimeter (og centimeter) fedt på overarm (triceps og biceps), skulderblad og bildækket(i ved, den der sofadelle på siden af maven). resultatet blev en fedtprocent på 19,3% som vist åbenbart er ret normalt for en person som mig.

På løbebåndet
Og så var det tid til at hoppe i skoene og komme igang med at svede for projektet. Turen på løbebåndet var delt op i to dele. Den første tur på båndet bliver brugt til at finde balancen mellem puls og iltoptag - også kaldet arbejdstærskel. Testen foregik på den måde, at hastigheden på løbebåndet steg med 0,5 km/t hvert andet minut indtil jeg ramte det punkt hvor min puls ikke længere kunne følge med en normal progression. Resultatet blev en arbejdstærskel-puls på 165, dvs. Den højeste puls hvor der er ”balance” mellem hastighed og iltoptag.

Arbejdstærskel
puls 165
Løbehastighed (km/t) 11,5
Løbehastighed (min/km) 5:13
Estimeret iltoptagelse (mlO2/kg/min) 42,2

Den næste test var den sjove, men også den hårdeste, nemlig max-test. Testen gik ud på at finde min maxpuls. Med udgangspunkt i den forrige test fik vi fastsat en løbehastighed på 12,5 km/t som jeg skulle løbe så lang tid som muligt, mens hældningen på løbebåndet steg med 1% hvert minut. Mega hårdt, men også lidt sjovt. Resultatet blev en max-puls på 189. Det er også ud fra denne test at konditallet bliver fastsat, og dette tal var virkelig overraskende. Jeg landede et kondital på 55, som ligger i den høje ende af normalen. Dette er virkelig overraskende når man tænker på at jeg ikke just er den der holder mig tilbage, når der skal ryges cigaretter. Hvad kan det ikke blive til hvis/når jeg holder op med at ryge?

Maxtest
Puls 189
Løbehastighed (min/km) 4:48
max stigning 5,5
Estimeret iltoptagelse (mlO2/kg/min) 55,0

I dag var dagen hvor jeg skulle prøve kræfter med Frederiksberg Haves bakker (ja, ok. Det er ikke ligefrem Alpe d'Huez men efter en uges pause skulle jeg nok blive presset alligevel). Ydermere havde jeg ”team’et” op med to af mine venner. En(Anders) der løb halvmaraton for et par måneder siden og en anden(Kristoffer) der cykler(Mountain bike og spinning) rigtig meget. Så der var lagt i ovnen til en hård omgang. Men lad mig som udgangspunkt slå fast én gang for alle: At løbe sammen med andre er et fantastisk koncept.

Det med at løbe er som udgangspunkt en individuel aktivitet. Det er mig mod asfalten, uret og en urimelig høj puls. Men smider man et par venner ind i den cocktail har man pludselig en social aktivitet som er underholdende samtidig med at man lige giver den 10% ekstra. For hånden på hjertet; Hvor mange vil tabe ansigt til vennerne på en løbetur ved at holde pause eller droppe de sidste 1,5 km som der bliver foreslået? Ikke mig!

Løbeturen udviklede sig på den måde at vi løb en tur på ca. 4,5 km rundt i Frederiksberg Have samt Søndermarken. Da vi kom tilbage til vores startpunkt, blev det luftet om vi ikke lige skulle tage et smut mere i parken, så vi i det mindste kom op på 6 km. Hvor mange drenge derude har, med hånden på hjertet, lyst til at være den der siger nej? Ingen siger nej, selvfølgelig, og vi endte med en tur på næsten 7 km. Ikke dårligt når jeg ikke har løbet hele ugen. Og så er det vel her jeg siger ”I rest my case” i forhold til min udtalelse om at løbe med andre? Ja, og dog. Jeg kan nemt se farer i at jeg kunne komme til at presse mig selv lidt for meget. Min krop har stadig ikke helt vænnet sig til belastningen af løb og jeg ved at jeg skal passe lidt på for ikke at overanstrenge mine led. Især mine knæ har givet udtryk for at de gerne vil have en blød opstart (eller i det mindste en pause en gang imellem). Men så længe jeg er opmærksom på dette, vil min holdning stadig være den samme: At løbe sammen med andre er et fantastisk koncept.

Tak for turen drenge!

I kan se vores tur i Frederiksberg Have her.

Så er eksamenerne vel overstået. Det har været en travl uge, hvor der ikke har været plads til de store opdateringer og ikke mindst løbeture. Og det har egentlig været møg irriterende. Men dette lægger blot op til nogle tanker om hvordan vi kan tilpasse vores løbetræning ind i en travlt hverdag. Det er ikke det, som dette indlæg skal handle om, men derfor kan jeg jo godt lige spørge mig selv.

Har du ikke haft tid til at pille max. 1 time ud af dit stramme program i denne uge?
"Johh... men jeg har jo haft så travlt... og jeg skulle læse... og så var det dårligt vejr og... og så var det liige..." Mit råd til mig selv: "Drop undskyldningerne og kom afsted. Tænk på hvor fedt du har det bagefter. Du når aldrig de 30 km med alle disse undskyldninger."

Anyways... Dette indlæg skulle handle om min nye video jeg lige har uploaded på min vimeo-kanal. Jeg vil meget gerne have kommentarer på den, både fra filmnørder som helt sikkert kan se en masse problemer eller ting jeg kunne gøre bedre. Men også fra dig, som bare syntes den er god eller dårlig... Let the comments roll... And enjoy!

Søndag var dagen, hvor jeg stod ansigt til ansigt med ca. 1400 andre motionister på Farum Park... alle parat til at kaste sig ud i Nordsjællands skønne natur på henholdsvis 2(kun for børn), 6 eller 14 km. Min nuværende form taget i betragtning var jeg naturligvis tilmeldt 6km-ruten.

Løberen agerede hovedsponsor for dette glimrende arrangement, hvor vi alle glemte vores bekymringer om tronfølgerlov og Europaparlament for en stund. Jeg var en smule nervøs inden løbsstart, da mine tidligere registrerede løb under dette projekt ikke har været over de 4,5km. Så denne gang skulle der lige findes kræfter til 1,5km mere.

Coffee and cigarettes
Med henvisning til et tidligere indlæg i bloggen, skulle min tese om at kaffe og cigaretter lige inden et løb (naturligvis) er en dårlig idé. Som tidligere læsere nok husker, så brokkede jeg mig højlydt over astmasymptomer under et tidligere løb, hvor jeg kort forinden havde bundet en kop kaffe og røget en morgensmøg.

Ved dette løb, havde jeg valgt at droppe kaffe og smøg inden løbet, hvilket var en lettelse af dimensioner da jeg først gav mig i kast med de 6km. Min puls virkede lavere ved løbsstart, samtidig med at jeg følte jeg havde klart mere kapacitet i lungerne til at klare udfordringen. Med dette skal det ikke forstås som om at det ikke var hårdt. Det var det, men jeg havde under hele turen en god oplevelse og ikke blot en kamp for overlevelse.

Så dette er noten til mig selv og andre næste gang løbeskoene kalder: Drop smøger og kaffe mindst 1 time(gerne mere) før turen! Jeg husker det helt sikkert efter denne oplevelse.

Resultatet
Men hvordan gik det så? Jeg kan sige så meget, at jeg ikke vandt. Men det var heller ikke målet. Målet var at gennemføre et officielt løb med en god fornemmelse i kroppen og samtidig på en distance der var længere end det jeg tidligere har løbet under projektet.

Her er det mit super fede Garmin ur målte: Garmin Connect

Her er det officielle resultat fra løbet: Ultimate Sport Service

Flere løb
Min oplevelse af dette løb har været yderst positivt. Det er rigtig sjovt at deltage i sådan nogle løb, da antallet af deltagere og det at jeg ikke løber alene uden tvivl har fået mig til at løbe hurtigere og bedre. Dem skal jeg løbe flere af!! Hvis du kender nogle lignende løb i den nærmeste fremtid, må du meget gerne skrive det i kommentarfeltet. Og har I lyst til at være med til nogle løb sammen med mig, så sig endelig til. Jeg har her officielt taget "Ja-hatten" på!

Jeg blev i går ringet op af Jamie fra AimHigh. AimHigh vil hjælpe mig med at lægge et program der skal hjælpe mig med at nå de 30km inden jeg fylder 30. Det kan være utrolig svært selv at lægge det rette program, især hvis man er en uerfaren løber som mig, så hjælpen fra AimHigh er yderst kærkommen. Under samtalen drøftede vi projektet samt at Jamie gerne ville vide mere om mine løbeerfaringer og generelle sundhedstilstand. Dette er ikke kun fordi Jamie er en flink fyr. Det er proceduren for AimHigh hver gang de starter et nyt forløb med nye brugere.


Hvem er AimHigh
AimHigh er en virksomhed der tilbyder personaliserede træningsprogrammer for idrætsudøvere på alle niveauer. De har fungeret siden 2005 og har arbejdet sammen med blandt andre Jakob Fuglsang(en af verdens bedste mountainbike-ryttere) og nu mig, så man må sige at de arbejder indenfor et bredt spektrum. Det der gør AimHigh unikt er, at det for dem ikke blot handler om at lægge det rigtige træningsprogram som brugeren skal følge. De lægger stor vægt på samtaler og sparring som er en lige så stor eller måske større del af at holde fokus på sit mål i træningen.

Lidt om Jamie
Min nye træner hedder Jamie Stevenson. Han har dyrket orienteringsløb på eliteplan siden 1993 og har bl.a. et verdensmesterskab fra 2003 i rygsækken. Udover hans egne præstationer har Jamie fungeret som træner siden 2001, så jeg føler mig i helt trygge rammer forud for den træning jeg skal gennemgå.

Jeg kan kun sige at jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang, men frygter også lidt at det bliver hårdt arbejde. Men det er her jeg vælger at træde ud af min ”comfort zone” og accepterer at det kræver hårdt arbejde at nå målet. Bring it on!...

I morges satte jeg mig for at dagen i dag, skulle være den første tur på vej mod de 30km. Dette er mine erfaringer med turen. Jeg har valgt at dele dette indlæg op i tre afsnit, før, under og efter løbeturen. Denne indledning, samt afsnittet ”Før turen” er skrevet inden jeg kom afsted. Hvis der ikke står noget under de andre afsnit, er det fordi jeg ikke kom ud af døren.

Før turen
Ok, jeg har virkelig sovet dårligt i nat.

Vågnede med ondt i halsen, sikkert fordi jeg har sovet med åbent vindue. 

Jeg er lige kommet hjem fra ITU. En cykeltur på 10km hver vej og hjemturen var i modvind.

Det er utrolig vigtigt at strække ud efter en løbetur. Måske skulle jeg lave en lille gennemgang af hvilke muskler der er vigtige at få skrukket ud.

Ok, det var tre undskyldninger og en overspringshandling på omkring 10 minutter. Det er dette vi alle kæmper imod når vi skal i gang med noget vi ved bliver svært eller hårdt. Mit råd til alle er at sætte pris på hjernens utrolige kreativitet, men lige nu kan vi ikke rigtig bruge det til så meget. Nu klæder jeg om, tager sko og solbriller på og kommer afsted.

Klokken siger 14.46…

Under turen
Ok, motivationen sejrede og jeg kom ud af døren. På dette tidspunkt er mit engagement helt i top, for den første sejr er vundet – jeg kom afsted. Jeg startede ud stille og roligt; skulle jo nødig ha’ skader den første dag. Der er en ret hård vind i dag og jeg må sige at den bekymrede mig en del, da jeg kom ud i det åbne og den hamrede lige i ansigtet på mig. Men jeg klarede den hele vejen og de første 4,5 km er i hus.

Efter turen
Klokken siger 15.15…

De sidste 10 meter hen til hoveddøren er helt fantastiske. Jeg løb hele vejen uden at stoppe. Mest fordi jeg er et stædigt røvhul. Jeg nægter simpelthen at begynde at gå, selvom den lille stemme inde i hovedet siger at det er ok at holde en lille pause. Stædigheden kan være en god ting, når jeg kommer ud på de lidt længere ture, men den kan også være en modstander. Jeg kan godt frygte at jeg måske har startet lidt ”hardcore” ud og deraf risikerer at miste lysten, da det er for hårdt og dermed ikke sjovt. Men pt. har jeg det rigtig godt og det vil jeg holde fast i for nu.

Der er flere elementer i denne blog som jeg er gledet ret let hen over. Disse er bl.a. den indre stemme, stædigheden samt motivationen. Alle disse emner vil jeg gemme til separate indlæg da de hver især fortjener deres helt særlige opmærksomhed.

Ruten rundt om Damhussøen(link til ruten på iform.dk):