Kirsten Nørgaard

En af Litteratursidens brugere har læst 'Hvad man ikke ved' og hæftede sig ved stedernes betydning for, hvordan vi læser en tekst.

Stederne har betydning for litteraturen og for vores identitet. Jeg glæder mig til at fordybe mig i temaet her på Litteratursiden.

Stederne har også betydning for, hvordan vi læser en tekst. Det kom jeg til at tænke på, mens jeg læste Anne Lise Marstrand Jørgensens "Hvad man ikke ved". Denne bog foregår i et opdigtet land med fiktive bynavne. Det skulle jo give en tekst, hvor handlingen kunne foregå hvor som helst. Men ALMJ gør meget ud af at beskrive disse steder, og det skabte en ret stor forvirring for mig. Stederne var absolut ikke neutrale. Et land, hvor bourgainvillaer tørrer ud i heden, hvor der er pinjer langs kysten og bjerge og sne om vinteren leder tankerne hen på sydlige himmelstrøg. Men handlingen og tankerne, den seksuelle frigørelse, og forstadsmiljøerne er absolut ikke sydeuropæiske. Så måtte det være et sted på et andet kontinent end Europa, og jeg endte faktisk med at læse det, som en bog, der foregik i Amerika. Jeg kunne altså slet ikke abstrahere fra beskrivelserne af stederne. For mig var det ikke nogen fordel. Jeg synes, jeg skulle bruge "læseenergi" på at orientere mig. Når det er sagt, er bogen en ret så skøn rejse i seksualitet og køn med hilsner til Marie Cardinal, Marilyn French og hvad vi nu ellers læste den gang for mange år siden. Jeg er virkelig glad for, at der kommer en fortsættelse.

Det kunne være sjovt at høre andre læseres oplevelse af stederne og det geografiske i "Hvad man ikke ved"

Jeg var gæsteblogger og skulle skrive om kærlighed på bloggen Ord lidt til en side. Det var svært.

Det er svært at skrive. Ofte.

Faldt over denne sætning i dag: "....Trine Andersen, der fortalte om den proces det er at vælge at kalde sig forfatter. Det indebærer blandt andet skriveblokering, angsten for ikke at slå til og mange dage i morgenkåbe og tårer."

Selv har jeg altid kaldt mig selv for oversætter, og nogle gange poet, fordi poesien gør mig glad.

I foråret kommer der flere bøger, jeg glæder mig meget til.

 Dorthe Nors udgiver "Minna mangler et øvelokale".
Hendes "Kantslag" er mine yndlingsnoveller. De udkommer nu i USA. Hep, Dorthe!

Jeg ser også frem til  Morten Søndergaards "Fordele og ulemper ved at udvikle vinger"

Og endelig: Martin Glaz Serup: Romerske nætter.

Martin Glaz Serup skriver så fint på Promenaden om Pasolini og inspirationen til Romerske nætter og deler en smagsprøve ud. Jeg tror der bliver noget at glæde sig til.

"For mig er det i høj grad HENVENDELSEN der er vigtig. At et andet menneske har noget at sige og siger det uden at tage for mange hensyn; at en anden VIL noget og KAN noget, og også TØR at prøve at gøre det." (Martin Glaz Serup).

Uh, man kan aldrig få for mange skub i retning af at TURDE VILLE OG KUNNE!

Martins "besættelse" af Pasolini smittede på et tidspunkt af på mig, og han fik sat mig i gang med at oversætte digtet 'Gramscis aske'. Jeg er ikke blevet færdig med oversættelsen. Nu er der så i mellemtiden kommet en dansk oversættelse af Pasolinis poesi ved Jens Viggo Nielsen og Lene Asp Frederiksen.

Jeg har haft den underlige oplevelse at læse “Det 7. Barn” (Erik Valeur) og “Slottet ved det liguriske hav” (Henning Mortensen) lige efter hinanden. Underlig, fordi der er syret mange lighedspunkter mellem de to bøger: vansiret hovedperson, huse ved vandet, lyden af en pianist, elefanter, skæbne, springvand, udklippede bogstaver, selvbedrag… Det var næsten som om den ene bog fortsatte over i den anden, bortset fra, at Det 7. barn var rimelig langtrukken og ikke så overbevisende, og at "Slottet ved det liguriske hav" havde mere humor.

Det kan godt ske, at dette kommer til at ligne en form for reklame, men det er i virkeligheden foranlediget af det meget fine indlæg om poesi her på Litteratursiden.

Hvis man gerne vil læse poesi, uden at det behøver koste ret meget, kan jeg anbefale, at man støtter de små forlag. Jorinde & Joringel udgiver for eksempel lyrik-serier, hvor man får en skøn gang blandet poesi for små penge. Det er en god indgang til poesiens mange facetter.

Det kribler og krabler derude. Gå på opdagelse!

I december var jeg på smuttur til London.
Et af højdepunkterne var den enorme boghandel Foyles, hvor poesi ikke bare er noget, der står nederst i et fjernt hjørne, men har en hel fritstående reol. Og at jeg ikke var den eneste der stod og snusede ved den reol.

Stort var det også at se to af mine yndlingspoeter, Anne Carson (Nox) og Tomas Tranströmer være placeret side om side på en hylde med særligt læseværdige bøger.

Jeg købte Alice Oswald: "Woods etc." og Frank O'Hara: "Selected Poems".

 Her er et digt fra "Woods etc.":

"Autobiography of a Stone

on this air-borne earth where the one thrust of things is endlessly
upward,
I, Stone, fell into affliction,
worse than
the annealing of glass through the whole series of endurable pains
and worse.
and that was when I, Stone, became
this final measure
of drawing my whole body inward into my skull.
I became Excluded Stone, Stone-in-hiding.
who lies not peering out
in a fold of the winds and
hearing myself being shouted for   oh
if the wind were a voice I could contend with...
but I am moving only very slowly,
lasting out earth and
keeping my gift under darkness."
ALICE OSWALD

... og det er tid til at skrive "small stones" igen.

January Small Stones

En bruger undersøger Josefine Klougarts "Stigninger og fald" - er det en roman, et digt eller noget helt tredje?

Der er sansning på sansning. Billede efter billede.

Næsten hvert ord er behæftet med et som, efterfulgt af lange billedkæder, som når en god ven tager en bog ud af reolen - og så skal du også lige læse den her, og den her, og den - som et diasshow.
Der er en meget spinkel, en anet fortælling, men der er også, nedenunder, en stor, stor fortælling om noget alment.
Der er stigninger og fald i bogens spændingskurve, men de er milde og underbetonede, som bogens inderligt beskrevne landskab, ikke drastiske.

Hovedpersonen i Josefine Klougarts "Stigninger og fald" skriver lister over alting i sin kinabog. Jeg forestiller mig at forfatteren har gjort det samme. Lister over ting, der spreder sig som ringe i vand, lister over ting, der skinner, lister over lyde, der ligner ting, lyde, der lugter. Ellers har jeg svært ved at forstå, hvordan forfatteren har kunnet lave alle disse lange associationskæder. Under det, der skal se ud som noget frit, ligger der noget villet.

 <<DER ER EN SIMPEL  vellyst forbundet med dét at digte videre, gentage ordene for sig selv, til de ikke længere har deres egne ben at stå op; hele den bevægelse findes og er som et korsstingsbroderi, der ikke kan holdes nede af det fortrykte mønster i nærigt tøjlede farver, de rene farver, den arrangerede buket, landskabet med de tvungne linjer, som man tvinger et ansigt væk fra sig, undgår et kys, der så alligevel ender som en slags kys, et kys på kinden i stedet, et kys, man kun kan hade for dets magerhed;>>

  <<Gruset er et rod af sten og farver, tilpas mange sten af hver farve til, at øjet aldrig kan finde en ro i det, beslutte sig for, om det er gråt med stænk af andre farver, eller hvidt, sort, måske blåt med stænk, det et ubestemmeligt, uredt hår, som irriterer øjnene, får dem til at løbe i vand, flimre, som søgræs på bunden af en å.>>

Grus som uredt hår!

Bogen er et stort digt. Den ligner ikke meget andet, jeg har læst.

frostkoldt bolsje
krakelerer som is
i min mund

*

I hele januar vil jeg prøve at skrive et lille stykke tekst på min blog hver dag om ting,jeg observerer og oplever. En øvelse i opmærksomhed, en pause i hverdagen, inspireret af projektet "A river of stones" Det kan kaldes mikro, nano, tweet, men er ikke nødvendigvis haiku.

Du kan også være med. Skriv din "lille sten" på din blog, i sneen, bag på din huskeseddel eller i en notesbog - og det behøver selvfølgelig ikke være på engelsk. Hvis du har lyst kan kaste dig ud i strømmen og melde dig til projektet, men du kan også bare gøre det for din egen fornøjelses skyld.

*

juledag
hele familien
tilfældigvis i lilla

Jeg har hugget 25 spørgsmål om læsevaner fra Michael Krarup, som har hugget dem fra Sørens Bogblog, som har hugget dem fra Vixxtoria, som har hugget dem fra Bokbabbel, som har hugget dem fra en bogblog på engelsk...

1. Din favoritbog i barndommen?
Jeg tror det var Laura Ingalls Wilders "Det lille hus på prærien". Jeg var meget opslugt af de detaljerede beskrivelser.

2. Hvad læser du lige nu?
Suzanne Brøgger: "Jeg har set den gamle verden forsvinde. Hvor er mine øreringe?". Den læser jeg et stykke af en gang i mellem i papirudgave. Og så er jeg også i gang med Murakamis "The Wind-up Bird Cronicle" på Kindle e-læser.

3. Hvilke bøger har du reserveret på biblioteket i øjeblikket?

Ikke nogen. Jeg er først lige begyndt at bruge det nye bibliotek i Orvieto (Italien), så jeg ved ikke, om man også kan reservere bøgerne.

4. Dårlig bogvane?
Det ved jeg faktisk ikke. Findes der noget dårligt forbundet med bøger?

5. Hvilke bøger har du i øjeblikket lånt på biblioteket?
Jeg afleverede en digtsamling af Patti Smith i sidste uge, Auguries of Innocense" i en engelsk-italiensk version, men jeg lånte ikke noget nyt med hjem, fordi jeg har så meget at læse her allerede.

6. Har du en E-bogslæser?
se spørgsmål 2.

7. Foretrækker du at læse en bog ad gangen eller flere på en gang?
Det er bedst med én ad gangen, men da jeg læser mange digtsamlinger, kan der godt være gang i flere på samme tid.

8. Har dine læsevaner ændret sig siden du begyndte at blogge?
Det tror jeg egentlig ikke. Men man får jo en del inspiration fra andres blogs.

9. Dårligste bog du har læst i år?
Jeg var ikke begejstret for Anne Fortiers "Julie". Personerne er højst utroværdige og oversættelsen meget irriterende.

10. Bedste bog du har læst i år?
Franzens "Freedom" bliver i hvert fald hængdende længe efter, at man har læst den. Det samme gør Ejersbos trilogi. Andre gode oplevelser var Dorthe Nors "Dage" og Diana Evans "26a".

11. Hvor ofte læser du udenfor dine favoritgenrer?
Det sker mest i ferierne, hvor jeg sommetider læser en krimi.

12. I hvilke genrer føler du dig bedst tilpas?
Jeg holder mest af poesi, som jeg læser hele tiden. Romaner er til ferier og afslapning, når der er god tid.

13. Kan du læse i bussen?
Ja, men det er længe siden, jeg har siddet i en bus.

14. Hvad er dit favoritsted at læse?
Ude på terrassen sidst på eftermiddagen!

15. Hvad synes du om at låne bøger ud? Regler?
Det sker ikke så tit. Jeg har faktisk mistet en bog, jeg var ret glad for, ved at låne den ud.

16. Jep! Og noterer og streger under.

17. Skriver du nogle gange i bogens margen?
Ja. Med Kindle gør jeg det meget oftere, fordi det er så nemt lige at trykke på knappen og understrege noget, jeg gerne vil huske.

18. I studierelaterede bøger?
Ja, for maaaange år siden.

19. Hvad er dit favoritsprog at læse bøger på?
Engelsk.

20. Hvad får dig til at elske en bog?
Sproglige overraskelser, som får mig til at snappe efter vejret. Billedskabende sprog.

21. Hvad inspirerer dig til at anbefale en bog?
Det afhænger af personen, jeg anbefaler den til.

22. Favoritgenrer?
Poesi, engelsk skønlitteratur

23. Genre du sjældent læser (men ønsker du gjorde oftere)?
Faglitteratur og biografier.

24. Favoritbiografi?
Se spørgsmål 23.
25. Har du nogensinde læst en selvhjælpsbog?
Hvis jeg har, så har jeg fortrængt det.