Christoffer Mørch

Alle de billeder der ikke (er kapacitet til) er lagt på bloggen kan findes her:
http://www.flickr.com/photos/morch/

Torsdag : 16-07-2009

Tog ud og så på kampala, først med BodaBoda, en motorcykel hvor vi kunne sidde 2 personer bag på, det gik stærkt men var også lidt usikkert. Kort efter anskaffede vi os et kort så vi vidste hvor vi var, og besøgte turist bureauet.
Vi besøgte en boghandel hvor det begyndte at regne helt ekstremt mens vi var der, det gjorde at vi blev der og så lidt på bøger i en times tid.

Herefter en tur i Ugandask, Mall.. hvilket er en oplevelse da man møder de første mange butikker ... i ... parkeringskælderen.. (hvorfor dog også spilde det plads)

Da vi kom tilbage til hotellet var ruden smadret og døren åben, men der manglede intet på vores værelse.. Vi fik lov til at flytte op til et sted hvor der var glas i vinduerne..

Onsdag : 15-07-2009

Vi startede på vores Game Ride tur kl. 6:30, vi så utrolig meget, tog først en tur gennem vildtet og fik endelig øje på en vild Løve der var ved at snige sig ind på et par antiloper de udemærket havde set den.
Herefter så vi en masse af de dyr vi allerede havde set igår, men med lidt ekstra kommentarer fra den lokale guide vi havde hyret til turen.

Efter morgenmad kl. 9 så vi explosion Crater og Saltlakes og den vilde udsigt over de flade savanne områder, vi var tilbage efter ca. 3 timer og tog en hurtig frokost før vores tur i bådene op og ned af kanalen mellem Lake Edward og Lake George, det var en tur vi ikke kunne være foruden.. vi så elefanter i obetal, bade og lege i kanalen, med bøfler, flodheste og det der måtte høre til.

Vi besluttede os for at køre tilbage til Kampala samme aften, og tog afsted lige efter bådturen kl. 17, med usigt til en 7 timers køretur gennem XXX hvor vi stoppede 1 time for at tage noget aftensmad.

Heldigvis havde vi noget tyggekaffe til overs så vores chauffør Richard kunne holde sig vågen.

Vi ankom til Kampala kl. 02:15 om natten til The College Inn

Tirsdag : 14-07-2009

Vores tur den denne dag var videre fra hotellet rimelig tideligt og derefter endnu en laaang køretur hele vejen til Queen elizabeth National Park det viste sig så at vores guide ikke rigtig havde styr på hvordan man kom ind i parken, så vi brugte 2 timer på at køre rundt i den nordlige del istedet for at tage hovedvejen langs parken og så køre direkte ind på vores hotel/hostel.

Undervejs gennem Q.E parken så vi: Bøfler, elefanter, antiloper, vildsvin, fugle af mange slags og en masse store aber.

Vores ankomst til (først et meget eksklusivt hotel med meget eksklusive priser 250 $ (~1400 kr) pr overnatning) og derefter vores meget hyggelige lille hostel lige ved siden af, midt i parken.

Efter aftensmaden på en pavillon, her fik vi suppe, og kylling med fritter, og
jeg prøvede et par nye lokale øl: Eagle, Moonberg, og jeg har snart været gennem dem alle.

Senere på aftenen fik vi besøg af vild elefant, der har for vane at besøge stedet.
Den sagde farvel ved at vende bagen til pavillonnen og gøre det mest ucharmerende man kunne forestille sig, at levere en ordentlig mængde naturgas, og forsvandt derefter i mørket.

Vi gik tideligt iseng med udsigt til en tur tideligt næste dag før solopgang.

Mandag : 13-07-2009

Turen starter lidt sent.. Vi havde aftalt kl. 8-9 om morgenen for at få en god start, men kørte først kl. 12 da bilens bremser lige skulle efterses (imponerende på en bil der kun er en måned gammel) men det er jo kun typisk Ugandask.

Under den laaange køretur krydser vi Equator, det var en sjov oplevelse, og de havde også fået gjort et godt turiststed ud af det. Turen gik herefter videre gennem smukke landskaber til et rigtigt godt hotel i vest uganda, vi arrangerede et seperat hotel til vores guide og driver (det er sådan man gør hernede).

Lørdag : 11-07-2009

Vi vågner kl. 07:45, og vi har af en eller anden årsag kunne høre en radio kværne hele natten, og den har nu ramt forbi sin station, og hvæser. Og da vi alligevel ikke ligger så godt på en hård madras uden puder, under et ukreativt opsat myggenet i et værelse der langt fra er bygget færdigt vælger vi at stå op.

Vi står selv for morgenmaden da de andre tager lidt over en time om at stå op.

Planen er at vi skal med en bil vi selv har lejet, samt en chauffør og guide.

Turen starter med at samle guiden op, og af en eller anden årsag er det meningen at Alices' pige skal med os, en lille pige på 5 år med et ufatteligt troldehår.

På vores tur idag ser vi Universitetet, De kongelige grave "Toombs", og en tur i Entebbe zoo efter en lækker frokost ved stranden på vej til Entebbe, herefter bruger vi aftenen på at finde et Hotel/Hostel til os i Kampala da vi ikke ønsker at komme tilbage til det sted hvor Alice bor.

Vi finder endeligt et der er inden for rimeligt prisleje: The College Inn

Lørdag : 11-07-2009

Vi pakkede vores ting, ingen morgensang idag.

Vi stod tidligt op og spiste morgenmad, så vi kunne nå at være tidligt ved bussen, der skulle køre kl. 9. Morgenmaden har væsentligt forbedret sig, men desværre havde vi ikke tid til så meget i dag (vi kunne både få omelet og vandmelon).

Chaufføren kom kl. 8 og kørte os ind til bussen i Soroti, og så ventede vi ellers på afgang, de sagde at vi ville køre "Nine sharp" så vi ventede i over 1,5 time. ( I soroti betyder nine sharp 10:15?? ) kørte vi fra byen, for kun at stoppe i næste by i en time. Vi var blevet lovet at ankomme til Kampala kl. 13, men denne plan holdt bestemt ikke.

Under turen stoppede vi mange gange, det var interessant flere gange at opleve løbende af og på læsning af bussen, hvor den ikke stoppede men trillede mens passagerer hoppede af op på.
Mange af steder stod der folk og slogte alt muligt til turen, fyldte pandekager, samosas, vand, aviser solbriller tørklæder, stegte kyllinger og levende fjerkræ, hvilket der også var et par stykker af i bussen.

Da klokken blev 12:50 fangede vi en af konduktørerne, og sagde at hvis de skulle nå til kampala på 10 min skulle de til at træde på sømmet.
Han sagde at Vi sikkert var der kl. 15.. men det blev først kl. 16:15 vi ankom til Kampala.. på dette tidspunkt havde vi siddet i bussen i 8 timer på en tur der var lovet der ville tage det halve.
I kampala stod vi af fik smidt vores grej af bussen og kort efter dukkede Martha og Richard op, det var dejligt at se nogle kendte ansigter.

De kørte os ud til Alices' hus der ligger et godt stykke uden for Kampala

De havde arrangeret at vi skulle ind og se teater, og det lød jo til at blive en god tur, så kan vi i hvert fald få lov at se hvad Ugandas teater kan præstere.

Dansk anmeldelse af Ugandask teaterstykke:

Her er en typisk oplevelse for en Muzungo i Uganda:

Jeg får en sms fra min "ven" David her til morgen han vil låne 150.000 fordi faren er død, og han vil hentet liget på et hospital i den nærtved liggende storby, jeg tager en snak med receptionen om hvorvidt dette kan passe, og de siger at den historie har de hørt før og at jeg under ingen omstændigheder skal give ham pengene.

Stephen kørte os ud for at se 2 nye steder vi kan bo.

første sted: Eneku Village:
Efter turen rundt og se husene og visheden om at det vil koste os sølle : 45.000 USX at bo der inkl. morgenmad og måske kørsel, er stedet meget tillokkende.
Dog en Ulempe at det ligger 5 km fra centrum og vi bliver meget afhængig af transport.

Andet sted: Privat indkvartering.
Kedeligt småt, beskidt, men søde mennesker og tæt på byen, også inklusiv morgenmad efter eget ønske: 35.000 USX

Da vi kommer hjem er der høns over hele gården og en stolt hane går rundt blandt dem, det ser ud til at naboens dyr har fundet vej igennem hækken, men personalet virker uberørt.
Jeg tænker om jeg skal udnytte chancen og brække nakken på kræet så det ikke igen vækker mig kl. 5:30 om morgenen.

Onsdag : 08-07-2009

Idag stod vi tidligt op og pakkede vores ting i rygsækkene, og blev hentet af vores faste chauffør stephen kl. 8:50, vi satte Agnethe af på hospitalet, og satte vores ting af på det nye hotel.
Jeg tog igen ud for at snakke med dem på lufthavnen, men der var ingen jeg kunne få lov at tale med.
Vi tog ind til et meget officielt lille kontor kontor, som brugte LAAAANG tid på at udstede en udviddet adgang til at "bestige" soroti rock. (gå på den) Herefter opholdte jeg mig i Soroti by indtil kl. 15.
Agnethe fik desuden taget en masse billeder af forholdene på hospitalet, som ikke egner sig til at blive lagt på nettet.

Lørdag : 04-07-2009

Dagen idag var stille og rolig, uden de store begivenheder.

Der var ingen strøm da vi stod op, og folkene i receptionen sagde at der nok ville gå 1-5 timer før det kom igen, der var stadig ingen strøm da vi gik ind til byen kl. 14:00..
Men som med så mange ting så det holder sjældent det de siger i receptionen.



Vi har købt et par kjoler til Agnethe of lidt ekstra forplejninger fra markedet med hjem til lejligheden.
Vi fik også taget et par gode billeder.



Da vi kommer hjem kl. 16:00 er der stadig ingen strøm i lejligheden, de kommer forbi fra receptionen med en olielampe, hvilket er meget hyggeligt bortset fra lugten af petroleum og den ikke så betryggende sorte smog der står op fra den.

Vi ser lidt af den DVD vi har købt med 25 film på.. Kvaliteten er også derefter.. :D

Jeg har forsøgt at plotte vores tur ind på et Google kort, jeg ved ikke om I vil kunne se det, men prøv her:


Vis Uganda tur på et større kort

Torsdag : 09-07-2009

Vores nye hotel er en slags resort, som hedder Eneku Village, og er et hyggeligt og utroligt billigt sted at bo, Og så bliver man vækket af børnesang kl. 06:00 fra den nærtliggende kirke.



Hvis man skulle nævne nogle mindre mindeværdige ting ved stedet ville det være at jeg blev overfaldet af en 60 cm. lang grøn slange mens jeg var i bad, og at vi fandt et firben i vores vasketøj.

Det koster 45.000 USX pr overnatning (115 kr.) og det er inklusiv vores egen hytte/bygning, med varmt vand, badeværelse, el/lys og morgenmad.

Men eftersom vores nye indlogering ligger 5 km fra byen, må jeg tage chancen de 2 transportture vi har planlagt frem og tilbage, til at komme ind til byen og hjem igen.
Det betyder jeg skal finde noget at lave fra kl. 09:00 indtil Agnethe skal hentes omkring kl. 14:00
Jeg går rundt og kigger i et par butikker(de ligner alle sammen hinanden - det er bittesmå købmænd det hele, med varierende sortiment).





Da agnethe er færdig med arbejdet, tager vi ud og får noget at spise, køber lidt vand til turen på klippen som ligger lidt uden for midtbyen.
Trappen op til toppen er en itermistisk sammenklaskning af cement og stenstykker.
Halvvejs lagde vi mærke til de vilde Aber som klatrede i bevoksningen på klippen, der var mange og de var temmelig store.

Turen op var lang og varm og tog næsten 40 minutter, men udsigten fra toppen var det hele værd.

Tirsdag : 30-06-2009
Dagen startede med 5 timers varm køretur, i en LandCruiser med tasker spændt på taget og 7 personer i bilen, mod Soroti. Det var rart at få lov at se noget af det vi var kørt forbi aftenen før i dagslys, og få nogle af de første rigtige indtryk af Uganda.






Vejene var overraskende gode hele vejen til Soroti som ligger 300 km. fra kampala, hvilket gjorde det til en overraskende behagelig tur..

Først besøgte vi det meget lille kontor i soroti hvor der var to skriveborde, en computer og en masse plakater..





Herefter tog vi rundt og så på alternativer til udvidelse af kontoret i Soroti.

Først et huset (plan A) der var nybygget, og sat til leje for 300$ om måneden, måske til salg for 10.000$.





Vi kørte herefter ud for at se plan B som var 4 Acre der var belvet tildelt organisationen af staten, som lå et godt stykke uden for byen, men i et flot område. Her var mulighed for at bygge noget nyt op.
Planen var herefter at vi skulle besøge en fistula patient.

Det var en lang, varm bumpet, køretur gennem ufremkommeligt terræn og dårlige veje i vores LandCruiser.




Efter ca. 1 time, kom vi til en lidt primitiv landsby, med ca 100 mennesker, (de sagde dog at de var omkring 700.)





De var ved at sammentømre nogle spær til en lille skole de var ved at bygge uden for byen, kommunen havde afsat 2 acre til dem, og der skulle være 60 børn i 3 bittesmå lokaler.





Vi mødte "borgmesteren" og snakkede med overlæreren fra den ældre skole.
Et imponerende lille samfund.




Vi kørte herfra efter at have snakket og interviewet den tidligere patient.

2. Fistula patient
Efter en lang og endnu sejere tur igennem bushen kom vi til et område med meget små veljpejede marker, og en åben rigtig afrikansk hytteplads.




Her snakkede vi med endnu en patient som var en ældre dame.
Amerikaneren Seth fandt kannabis planter i bushen. Det var han selv meget stolt af, vi andre var ikke helt overbevist.
Dette var en kvinde der havde haft sygdommen i 30 år og havde været af skåret fra sin familie og dermed klaret sig selv alene i dette ødemarksområde i alt den tid, før Alices organisation fandt hende og fik hende opereret og sat på ret køl, og er nu en smilende glad kvinde.



Et af problemerne er at sygdomme bliver betragtet som en forbandelse af gud, og at det bringer uheld at opholde sig i nærheden af syge mennesker, selvom det er deres mor eller søster.




Da vi skulle til at gå blev vi tilbudt termitter... fristende som det var takkede vi dog nej, sagde farvel, gav børnene et par poser Haribo.

Vi besøgte deres kontor i Soroti, og spiste forkost/aftensmad da vi ikke regnede med at nå at få mere den dag, vi tog vand, sodavand og "american juice" med os da vi kørte afsted mod Alice's brors hus som ligger i ødemarken, her kørte vi ca. 2 timer af sandstier og veje gennem tæt krat før vi endte ved et fint lille ranch lignende hus, dog uden elektricitet eller rindende vand ude midt i ingenting.
Med et lille hus ude bag ved, og et meget intermistisk bad, bestående af en kop, en balje, og to dunke med henholdsvis koldt og varmt vand.

Det bliver buldermørkt kl. 19.00 sad vi udenfor i et par timer og fik noget af den amerikanske juice og kiggede på stjerner.

Vi var fuldstændig jordede, og da vi havde fået tildelt et værelse blev vi enige om at smutte i seng selvom klokken kun var 21.30

Mandag : 29-06-2009

Turen fra Billund til Amsterdam gik smertefrit, og opholdet i lufthavnen var kort.



Det var kun under boarding af flyet i holland at der begyndte at gå knuder i det, boardingen var 25 min forsinket, men lufthavnspersonellet beroligede med at det kunne vi sagtens indhente, det kunne vi måske også hvis ikke det havdet været fordi de havde så travlt at de glemte at lukke en afr baggage lugerne. det resulterede i at flyet vendte tilbage fra Taxi til boardingstedet hvor vi ventede i 20 min på at det blev sikre på at alle døre og luger var lukket + at de lige skulle have lidt mere brændstof på.

Vi fik 3 måltoder undervejs, og dertilhørende, da vi skulle af lånte vi et par tæpper af KML (og dem siger vi tak for, I skal nok få dem tilbage når vi er færdige med at bruge dem.)

Vi ankom en time senere end planlagt til den mørke Afrikansk lufthavn : Enteppe, som ligge ca. 30 km fra Kampala som er Hovedstaden.

Der skulle udfyldes, sudnehedserklæring og disse skulle vi stå i en laaaang kø og vente på at aflevere, og så skulle der købes visum for at få adgang til landet for 100 dollars. 50 pr. hvidt ansigt.

Ved udkanten af lufthavnen stod Martha og ventede på os med det skilt hvorpå der stod Agnethe Benedikt.

Hun var utrolig imødekommende og hende og Richard kørte os ud Enteppe lufthavnen og afsted mod Kampala, Richard viste sig at være en skabs country fan, og det meste af hans musiksamling i bilen består af, Johnny Cash, Dolly Parton, Kenny Rogers, og derudover hørte vi også lidt Michael Learns to rock, og hvordan han har fået det på kasettebånd går over min forstand.

Turen gennem Kampala var spændende og vi har fået det første indtryk af Afrika og kulturen og det er mange indtryk der skal bearbejdes.

Ankomst til hotellet, vi venter 10 min på Alice, og hun introducere os for hendes mand : Livingstone og der var derudover 2 Amerikanere med i bilen Seth og Peter, de havde taget en grillet fisk med til os fra en lokal resturant, selvom den skulle intages på hotellet og det at åbne plastikposen først resulterede i at man så et stort fiskehoved, smagte den fantastisk, og vi skal helt sikkert have fundet stedet de serverer det. :)



Vi går i seng og regner med at få 5,5 timers søvn på Hotellet, som er ganske fint og rent før vi skal op og mødes med flokken næste morgen kl. 06:00

03-06-2009
Aftenen før før vi gik i seng (ved omkring 22:00 gik vi over og aftalte med receptionen at vi ville blive hentet kl. 8.45 næste dag så Agnethe kunne nå sin aftale kl. 9 - 9.15 (de er ikke så præcise med den slags) på denne måde ville vi have 30 min til at nå en tur der tager 7 min i bil.

Efter at være vågnet kl. 6:00 pga. en hane der ville gøre opmærksom på sig selv, og kl. 7:00 hvor de besluttede sig at slå græsset uden for vores vindue. stod vi op kl. 8:30.. kl 8:45 var der stadig ingen bil
Jeg gik ind og spurgte i receptionen om de ikke havde fået den besked jeg gav aftenen forinden.
Jo de havde ganske vidst fået beskeden, men som hende i receptionen sagde, "I have just not taken care of it yet" ?!?!?!?!?!?

Vi gav dem besked på at få fat i en bil så hurtigt som muligt, og hvis nødvendig ville vi tage en taxa, bilen var her kl. 09:13 og vi var på hospitalet kl. 09:20 hvor Agnethe blev sat af, derefter havde jeg en lille diskussion med vores chauffør som mente han skulle have 10.000 USX for at køre os i de 7 minutter.
Aftalen med stedet vi bor er at der inklusivt i lejen af lejligheden var transport.

Jeg fik hans navn og nummer (Trick Driver Denis : +25 6 782492684) og tog et billede af hans ID så han vidste at jeg mente det jeg sagde, til en senere diskussion på hotellet.

Kort efter mødte jeg vores chauffør fra dagen før, og han sagde at han var kommet for at hente os kl. 18 og at vi nok var gået selvom han udemærket hørte at vi sagde kl. 12.. han var meget ked af det og skulle nok komme og hente os imorgen.. Jeg fik hans nummer i tilfælde af at vi skulle hurtigt afsted en dag, han sagde at imorges havde han været i Kampala.
Da jeg vidste at vi om en uges tid skal herfra, spurgte jeg hvad det ville koste at komme med ham, han sagde at en tur til kampala ville tage 5 timer, pga. hastighedsbegrænsninger, og ville koste os 400.000 USX, ( 1.026 kr. ) så har vi en pris til sammenligning andre steder.

Efterfølgende gik jeg (stadig irriteret over at have betalt ekstra for at kommet til hospitalet den morgen) ned på et hotel i byen (Golden Ark) og snakkede med dem om indkvartering, et 1 personsværelse havde en dobbeltseng, og koster 42.000 USX pr overnatning inklusiv morgenmad, + 5000 for morgenmad for +1 person. Det var væsenligt mindre end vores nuværende indlogering, 1 temmeligt stort værelse og et pænt badeværelse, med vestligt toilet, rindende vand og elektricitet. (Dog intet køleskab)

det bliver sammenlagt 47.000USX (120 kr.) pr overnatning, og ligger midt i byen.

Herefter tog jeg på netcafé og blev opdateret på lidt af hvert, jeg har fået en kontaktperson af René derhjemme, til "Design uten grenser" jeg vil senere idag forsøge at komme i kontakt med dem, jeg har prøvet at finde ud af hvordan jeg får min iPhone låst op til andre simkort uden held, så det mangler jeg stadig at finde ud af. Internettet på disse computere er ufatteligt sløvt, dog ser det ud til at man kan få lov til at sætte sin egen computer til, det vil jeg prøve senere.

Efter netcafeen ledte jeg efter noget at foretage mig i Soroti, Uganda, ikke verdens mest imponerende by rent turistmæssigt, da vi fik os et fint overblik over alt hvad der var at se, igår på få timer.
Jeg besluttede mig for at se "lufthavnen" eller flyingschool som de kalder den da der stort set ikke kommer kommercielle fly hertil.

Jeg ville gå til fods, men blev hijacked af et par gutter på motorcykel, de sagde at de ville tage mig derud og tilbage for 2000USX, det var jeg med på da det ville lette turen betragtelig.
Jeg sprang bag på motorcyklen og hilste på min chauffør hans navn er David. Det tog 5 min at komme ud til lufthavnen, og jeg fik en fin rundtur på 10 min hvor vi kørte ud og så hangarene, runways, kontroltårnet og derefter kørte vi ind til hovedhangaren hvor der holdte et par fly.
Her fik jeg en snak med en mekaniker, og set et par af flyene, og fik en masse at vide om flyveskolen, bla at nogle af de studerende lige var fløjet til Enteppe lufthavnen som vi landede i ved ankomsten.

Jeg fik en idé mens jeg stod der, hvad ville det koste at flyve tilbage til Kampala??
Efter en snak med mekanikeren stod vi 3 min efter i administrationsbygningen, og sad på et pænt kontor sammen med en dame med pæn, men specielt farvet flettet hår.
Vi nåede frem til en pris på 200$ pr time for et lille fly, og 450$ for et store, tiden det tager at flyve til Enteppe er 1,5 time i det lille ( total: 300$ ) og 45 min i den store ( total: 337,5$ ).
Hun skulle bruge et go-ahead fra chefen, og forsvandt, da vi ikke så hende i 5 min, besluttede vi os for at gå, vi kunne jo altid komme tilbage og snakke færdig, jeg havde jo heller ikke den specifikke dato.

Jeg snakkede med David min chauffør om problemet med transport tidligere, og spurgte hvor meget han skulle have ekstra for at køre mig ud til vores lejligheder uden for byen, han sagde at jeg bare kunne smide en lille smule oven i, og hvis jeg skulle bruge transport rundt i byen, eller ville på en tur til områder i udkanten skulle jeg bare ringe. jeg fik hans telefonnummer, og vi snakkede om et andet sted at bo for os, han mente at 80.000 var ALT for meget at betale for at bo et sted, selvom det havde de faciliteter. David satte mig af ved Solot Suites" og jeg fik skrevet lidt på bloggen og redigeret nogle billeder til upload senere.

Onsdag : 01-07-2009

Idag stod vi op på ranchen, ude i ødemarken.




Vi spiste morgenmad som bestod af lidt andre ting en jeg som yoghurt spisende dansker var vant til: Fisk, nystegt kylling, Annanas, Bananer, Ris, brød og kaffe (instant coffe og kogt mælk) det sidste er ikke noget jeg tager med til Danmark, (føj).

Efter maden kørte vi igen med LandCruiseren og besøgte en ny pige: Hun led af hydrocephalus (væskesamling i hovedet, noget der normalt bliver behandlet i spædbarns alderen i danmark og andre vestlige lande), hun havde et voldsomt stort hovede.
Familien boede ligesom den forrige på en lille patch ude midt i ingenting. men der var også ligesom sidste sted, både pænt og ordentligt, og de havde deres efne afgrøder og kvæg.



Vi snakke kort forinden om hvorvidt vi måske kunne lave en kørestol af materialer der var i nærheden, desværre havde vi ikke så meget tid, vi kørte derfra efter en time.

De andre satte os af ved Ranchen, og kørte, og sagde de ville hente os efter en time.. det tog 2,5 der er vidst ingen der kan holde tiderne i Afrika (det passer måske godt til mig?), da de igen dukkede op
pakkede vi taskerne op bilen og tog afsted.




Turen tilbage var ligeså rough som turen ud og vores chauffør havde ikke foden let på speederen, på et tidspunkt kørte vi 100 km/t på en hullet sandvej, hvor han svingede uden på pot-holes og dyttede af cyklsiter der med nød og næppe nåede af vejene.

Vi var i Soroti kl. 11, efter at have sat de to amerikanere af ved det sidste sted de skulle interviewe, blev vi kørt ud til det sted de havde foreslået os at skulle opholde os de næste par døgn. Det var "Solot Suites" og var ifølge skiltet "the home away from home". og det skulle også vise sig at være rigtig godt, efter de standarder vi har set hernede.


Der er 3 værelser, 2 soveværelser, og en stue/spisestue, et køkken (med gaskomfur, køleskab, ovn og rindende vand.) og et badeværelse, med vestligt toilet, vandvarmer og brusebad.
Det bliver nok ikke bedre hernede, vi har set 2 firben indenfor nu, bevares, men så kan de da spise et par af vores myg.

Vi siger ok og betaler for den første uge (560.000 USX.) så kan vi altid smutte hvis der er noget i vejen.

men vi skulle tilbage Soroti, da de andre skal hentes så vi hopper i bilen igen, møder de andre på vejen. Vi køre forbi hospitalet agnethe skal arbejde på for at høre hvornår de er klar, de skal lige have lidt mere tid så vi gikker forbi, kontoret i centrum, her har seth og peter fundet et nyt offer der skal interviewes, og hun synger meget catchy sange.

da klokken bliver 11. skal Agnethe introduceres for administrationen af hospitalet og de mennesker hun skal omgås med, under opholdet vi blev vist rundt på stedet agnethe skal arbejde, og det lugtede specielt og var utrolig tæt pakket med mennesker, selv området uden om bygningen blev brugt til at placere patienter på. Det gjorde stort indtryk.



Efter introducionen aftalte vi Agnethes mødtid dagen efter, 8:30 AM dagen efter, og mødtes med de andre i det lille kontor i Soroti før de smuttede til Kampala, her tager vi afsked med Alice, Seth og Peter.




Det her her vi startede vores "egen" tur ud med at væksle 200$ som blev til 415.000 USX (Ugandan Schilling)

Vi starter med en shoppingtur:
1 dkkr = 389,56 usc
Den første umiddelbare fordel i Afrika frem for Kina er at de ikke starter på ublu priser, de kan pruttes ned i pris men starter på et acceptabel niveau som vi for det meste betaler for.
Vi købte noget kød på et markede i byen, og for en gangs skyld var det mig der var den sarte.. der var en række af slagtere der havde hvert sit dyr de var ved at partere, og vi fandt noget vi regnede med var oksekød. vi købte 500 gram til 2300USX ( ca 5 kr. ) samt løg, friske krydderier, peberfrugter, gullerødder, hvidløg, annanas sammelagt til 10.300 USX (ca. 26 kr.) Det virker egentligt ret billigt. den store annanas ville have koster over 35 kr. derhjemme.



Vi ville have taget en "taxa" (en 9 personers toyota high8) tilbage til lejligheden, men chaufføren havde dollartegn i øjenene da han så muzhungoer (hvide mennesker) og ville have 20.000 USX for at køre os 1,5 km. Det var mere en vi havde lyst til at give så vi besluttede os at gå til fods, men blev stoppet af en flok unge mennesker med BodaBoda (som betyder hjælper) bag på cyklen (et special bygget bagagebæger med en læderpude på. De sagde at de kunne køre os ud til vores lejlighed for 1000 USX pr. person med varer.
Det fortrød ham der skulle have mig med, da han ikke var vant til at køre med 94 kg. tunge Muzhungoer.
Han udbrød flere gange undervejs "(pust)....you are so heavy" og ved åbenbaret ikke hvordan man skal smigre kunderne. jeg overvejede om jeg skulle tilbyde at cykle, og så lade ham sidde bag på, men det ville virke lidt uhøfligt. Vi ankom til stedet efter små 10 minutter på cykel, og ham der havde kørt mig fik lidt ekstra til en sodavand ( 500USX ).

Aftensmad i lejligheden: efter at have tilberedt kødet udskåret i tern, med hvidløg og rodfrugter og krydderier, kunne vi godt fornemme at det vi havde fået ikke var oksekød, det er sansyneligt at vi fået et stykke ged med hjem, hvilket skal siges også at smage udemærket sammen med pasta.



Det eneste vi havde glemt at få i byen var vand, så gennem roomservice bestilte vi lidt drikkevarer til ~2000 USX (1 liter vand og en cocacola)..

Gjorde klar til næste dag og gik i seng kl. 22:30

Torsdag : 02-07-2009

Op kl. 8:00
Igennem procedyre med myggestift til at køle stik ned, myggebalsam mod flere myg og solcreme mod solen.

Bil der hentede os, med chaufføren Andrew, der i en gammel smadrekasse skulle køre os de 2 km. der er ind til byen, vi aftaler med Andrew at han skal hente os ved hospitalet kl. 12

Agnethe og jeg bliver sat af på hospitalet.

[agnethes hospitals tur]

Jeg går rundt og kigger i Soroti, og stopper ved en netcafé, finder ud af hvordan forholdene er og bliver her i 1,5 time, får skrevet lidt mails og så videre.

Jeg går en tur gennem markedet, og køber lid vand og tager derefter en temmelig lang tur omkring soroti rock turen tog ca 2 timer, da der var mange interrasante ting at se på/tage billeder af og 15 min til at sidde og indstille kameraet.
Der var en masse arbejdere på bagsiden af klippen hvor de så ud til at lave granit stumper, og små sten og endda grus ud af klippen. Et par af dem stoppede mig og ville med et smil på læben have mig til at svinge en stor hammer et par gange, de syntes det gik så godt så de ville have mig til at fortsætte, men jeg takkede pænt nej og fortsatte på min tur, til stor underholdning.
Efter endnu 0,5 km stødte jeg på en masse kvinder der var ved at si/sigte noget korn i stor stil, jeg tog et par billeder og fortsatte.

Afhentning af agnethe ved hospitalet kl. 12, og der var ikke skyggen af chauffør istedet tog vi ind og handlede, prøvede at købe en brugt telefon, jeg fik at vide jeg skulle komme igen efter en halv time da de ingen havde på lager men gerne ville prøve at finde en til mig. I mellemtiden handlede vi i supermarkedet til aftensmad og de manglende husholdningsredskaber (skarpe knive skærebrædt mv.) de havde dog aldrig hørt om en dåseåbner.

Da vi ikke have kørselslejlighed tog vi turen til fods hjem til Solot Suites, i bagende varme.

Da vi kom hjem læste agnethe lidt i en bog og jeg tog en skraber på sofaen 2 timer

Aftensmad : Sandwich og en ikke så god annanas.

EKSTREM REGN efter mørkets frembrud kl. 18:30

Praktiske ting derhjemme.

For jer der har fået min mail er der nok lidt gentagelser her

Så fandt jeg endelig en netcafe i Soroti.. ( og fik tid til at besøge den :D )

Jeg har lige fulgt Agnethe til hospitalet her klokken 08:00, hvor hun skal være for første gang idag indtil kl. 12.00, det kan vaere det lyder af lidt, men jeg har været inde og se/lugte det, jeg ved ikke om det er noget man vænner sig til?

Vi har derudover været på en rimelig omfattende tur med en masse oplevelser.
Når jeg engang får min egen computer sat på nettet et sted her i Soroti, så vil jeg opdatere bloggen her med nogle billeder af hvad vi har lavet + lidt tekst fra de sidste tre dage.

Jeg er i oejeblikket udsat for en computer der springer 5 linjer hvis man bare kigger paa return tasten,
og er ulidelig at skrive/checke mail på, så det bliver ikke her jeg sidder og laver resten af mit internet arbejde. :) desuden tror jeg at den nuværende internet forbindelse er via et trådløst modem, eller "AIR time" som de er vilde med at kalde det hernede.. "Online AIR time" og det koster skrækindjagende 25 U.Sh. pr time.. ( 1 kr = 400 U.Sh )

Haaber at i alle har det godt derhjemme. og at i ikke har en hane der vækker jer klokken 5:30 om morgenen.